Kost

5 gode kilder til protein i hverdagen

En ordentlig kostrutine er én af de væsentligste kilder til fysisk velvære i hverdagen. Har du over længere tid været lidt for god til at mæske dig i junkfood og tomme kalorier? Så fortvivl ej. Det er aldrig for sent at anlægge gode vaner. Nedenfor giver vi dig en kort guide til, hvad protein er for noget, og hvad proteiner kan gøre for dig og din krop. Og vi udlægger de fem bedste kilder til protein. 

Hvad er protein? 

Proteiner betegnes ofte som kroppens byggesten. Kroppen bruger nemlig proteiner til blandt andet at opbygge celler, hormoner, enzymer og væv. 
Proteiner udgøres af forskellige typer aminosyrer, og da kroppen ikke selv er i stand til at danne de fleste af syrerne, er det essentielt, at du får dem ind i systemet via den mad, du indtager. 
Alle mennesker er forskellige, og derfor varierer det også en smule, hvor meget protein vi ideelt set skal indtage dagligt. Dog lyder en god tommelfingerregel, at du som voksen skal indtage et sted mellem 1 og 1,5 gram protein per kilo kropsvægt per dag, hvis du har et gennemsnitligt aktivitetsniveau. 

Hvorfor protein? 

Det er vigtigt, at du får proteiner nok, fordi mangel på proteiner kan gå ud over dit helbred på længere sigt.

Proteinmangel viser sig på forskellige måder, men de mest almindelige symptomer omfatter led- og muskelsmerter, væskeophobning i for eksempel fødder og ankler, langtrukken heling af fysiske skader, svækkede negle, tør hud og konstant lyst til at spise usundt. Hvis du over længere tid har oplevet disse symptomer, kan du med fordel kontakte din læge for at finde ud af, om du kan booste protein-holdigheden i din krop ved at lægge dine kostvaner om.

Og uanset om du har talt med din læge endnu eller ej, kan det være en god idé, at du allerede nu begynder at overveje, hvordan du kan inkorporere flere proteiner i din hverdag. 

Kød, fisk og fjerkræ 

Kød, fisk og fjerkræ er blandt de vigtigste kilder til protein, der findes. Når du laver mad med kød, fisk eller fjerkræ, bør du dog være opmærksom på, at nogle varer er sundere for dig end andre. Rødt kød er rigt på protein, men det har også en usædvanligt høj fedtprocent, og derfor er det vigtigt, at du sørger for kun at indtage denne form for kød i begrænsede mængder. 

Frugt og grøntsager 

Hvis du gerne vil skrue op for dit indtag af protein, bør du også sørge for at spise masser af frugt og grøntsager. I stedet for at snacke chokolade eller slik, når du er småsulten, bør du gøre det til en vane at spise en banan et æble eller en anden form for frugt. Forskellige frugter har forskellige sundhedsmæssige egenskaber, så gå online og find ud af, hvilke frugter der bedst kan indgå i din madrutine. 

Mejeriprodukter 

Mejeriprodukter som for eksempel mælk, ost og yoghurt har som regel en høj fedtprocent, men denne form for madvarer indeholder også masser af protein. Lad være med at spise ost til hvert måltid, men glæd dig ved at du af og til sagtens kan lægge en tyk skive på brødet uden at få dårlig samvittighed. 

Nødder og sojaprodukter 

Sojaprodukter og nødder er også en fremragende kilde til protein. I dag findes der mange lækre soja-alternativer til kød, så selvom du ikke er veganer, vil din krop takke dig for, at du af og til tilsidesætter okse- eller svinekødet til fordel for for eksempel tofu. 

Kornprodukter

Sidst men ikke mindst bør du sørge for at spise rigeligt med kornprodukter, hvis du gerne vil være sikker på at få nok protein.

Hvis du efter at have læst dette fortsat har svært ved at finde ud af, hvordan du skal sikre indtaget af den rette mængde af protein, kan du desuden overveje at supplere din kostrutine med proteinpulver. Proteinpulver er  sundt, fås i mange varianter, og er yderst effektivt, hvis du ønsker at tabe dig.
 

Måske kan du også lide