Pizza kan sagtens indgå i en varieret kost. Vil du holde øje med kulhydrater eller energi, er især dejmængden, portionsstørrelsen og drikkevarerne værd at se på. Her er ni valg, du kan bruge på pizzeriaet.
1. Vælg en bund med mindre dej – gerne fuldkorn
En tynd bund kan indeholde mindre dej end en tyk bund af samme størrelse, men diameter og opskrift betyder også noget. En napolitansk pizza er ikke automatisk kulhydratfattig. Spørg efter fuldkorn, hvis stedet tilbyder det: Det kan give flere kostfibre, men gør ikke nødvendigvis kulhydratmængden meget mindre.
Sprødhed, brankede pletter og høj ovntemperatur dokumenterer ikke et lavere glykæmisk indeks. Der er ingen grund til at bestille en mere branket pizza af hensyn til blodsukkeret.
2. Se på saucens ingredienser
Tomatsauce er et enkelt valg, især uden tilsat sukker. BBQ-sauce kan bidrage med sukker, mens hvide saucer ofte bidrager med fedt og energi. Det afhænger af opskriften. En hvid pizza har derfor ikke nødvendigvis flere kulhydrater end en med tomat. Spørg, hvad saucen består af, frem for at regne med faste tal pr. skefuld.
3. Giv plads til grøntsager
Champignon, peberfrugt, løg, spinat og artiskok giver variation, fibre og fylde. Prøv grøntsager bagt med pizzaen og frisk rucola på toppen. Ekstra grønt reducerer dog kun dejmængden, hvis det erstatter noget af pizzaen eller hjælper dig med at vælge en mindre portion.
4. Vælg protein efter smag og behov
Kylling, tun eller skaldyr kan være alternativer til pepperoni og pølser. Protein kan bidrage til mæthed, men toppings garanterer ikke et bestemt blodsukkerforløb. Skinke og salami er forarbejdet kød, også når de lægges på efter bagning. Parmaskinke er ikke automatisk fedtfattig. Variér gerne med vegetariske pizzaer.
5. Brug ost og olie med omtanke
Ost og olie bidrager især med fedt og energi, ikke store mængder kulhydrat. Bed eventuelt om mindre ost og olie ved siden af, hvis du ønsker et mindre energitæt måltid. En teskefuld olie på 5 g giver cirka 45 kcal. Besparelsen ved halv ost afhænger derimod af, hvor meget der oprindeligt var på pizzaen. En ost mærket 45+ indeholder ikke nødvendigvis 45 g fedt pr. 100 g; tallet gælder fedt i tørstoffet.
6. Vælg en portion, der passer til dig
En mindre pizza, deling eller rester til senere kan gøre portionsstørrelsen mere overskuelig. To stykker er ikke en standardportion: Et stykke kan være meget forskelligt afhængigt af pizzaens størrelse og udskæring. Brug sult og mæthed som pejlemærker. Hvis du tæller kulhydrater til insulin, er stedets næringsoplysninger eller en vurdering af den konkrete portion mere brugbar end generelle tal for en »normal pizza«.
7. Supplér med salat eller grøntsager
Salat eller grillede grøntsager kan være et godt supplement. Vælger du dem i stedet for hvidløgsbrød eller pommes frites, får du typisk mindre stivelse i det samlede måltid. Dressing og tilberedningsolie kan bidrage med en del energi; få dem eventuelt ved siden af. Salat behøver ikke være uden dressing for at være et godt valg.
8. Vælg drikke bevidst
Vand og danskvand uden sukker giver ingen kulhydrater. Sukkerfri sodavand kan også reducere sukkerindtaget sammenlignet med almindelig sodavand. Juice, sød sodavand og øl bidrager med kulhydrater i varierende mængder; se deklarationen, hvis du har brug for tal.
Vin bør ikke vælges som et sundhedsråd, blot fordi tør vin indeholder lidt sukker. Alkohol giver energi og kan øge risikoen for lavt blodsukker hos personer, der bruger insulin eller visse andre diabetesmidler.
9. Giv måltidet tid, og opbevar rester sikkert
Spis i et tempo, hvor du kan nyde maden og mærke, hvornår du er behageligt mæt. Der er ingen præcis 20-minuttersregel, som virker ens for alle. Pak gerne rester til et senere måltid.
Køl rester hurtigt ned og opbevar dem ved højst 5 °C. Varm dem grundigt igennem ved genopvarmning. Afkøling kan ændre stivelsens struktur, men der er ikke grundlag for at kalde frisk pizza høj-GI og genopvarmet pizza lav-GI. Betragt resterne som et praktisk måltid, ikke som en dokumenteret blodsukkerbehandling.