Uforklarlig træthed, kolde hænder midt om sommeren eller et hårtab, der pludselig tiltager – mange af os slår det hen som “det er nok bare stress”. Men hvad nu, hvis dine symptomer i virkeligheden skyldes et stille angreb på din skjoldbruskkirtel, som kunne opdages længe før skaden er sket?

Hashimotos sygdom er den hyppigste årsag til lavt stofskifte i Danmark, og den kan snige sig ind år, før de klassiske blodprøver slår ud. Heldigvis findes der fem specifikke tests, som allerede i de tidligste faser kan afsløre, om din krop er ved at vende sig mod sin egen skjoldbruskkirtel.

I denne artikel gennemgår vi trin for trin de fem blodprøver, der giver dig og din læge et forspring: Anti-TPO, Anti-Tg, TSH, frit T4 og frit T3. Vi ser på, hvornår du bør overveje at blive testet, hvordan resultaterne tolkes, og hvilke faldgruber du skal kende for at undgå fejlsvar.

Er du klar til at få indsigterne, der kan betyde forskellen mellem et aktivt liv og måneder – eller år – med uopdaget lavt stofskifte? Så læn dig tilbage, og lad os guide dig gennem laboratoriets svar på Hashimotos gåde.

Anti‑TPO (thyreoperoxidase‑antistoffer): den tidligste markør

Thyreoperoxidase (TPO) er et nøgleenzym i dannelsen af skjoldbruskkirtlens hormoner. Ved Hashimotos sygdom bliver TPO et hovedmål for immunsystemet. Autoantistofferne (anti-TPO) kan påvises 5-10 år før selve kirtlen er ødelagt nok til, at TSH begynder at kravle op. Den tidlige stigning skyldes:

  1. Genetisk disposition (HLA-varianter) → øget risiko for tab af immunologisk tolerance over for TPO.
  2. Miljøfaktorer (jod-ubalance, virus, rygning, stress) → trigger B-celler til dannelse af antistoffer.
  3. Langsom destruktion af thyreoideavæv → lækage af TPO til blodbanen, som yderligere forværrer immunresponsen.

Hvornår giver det mening at teste?

  • Symptomer på hypo- eller hyperthyreose (træthed, vægtændring, kuldeintolerans, palpitaitoner).
  • Kendt autoimmun sygdom: type 1-diabetes, cøliaki, vitiligo, RA m.fl.
  • Familiær disposition: førstegangs-slægtning med Hashimotos eller Graves.
  • Graviditet og postpartum (0-12 mdr.): anbefales især ved tidligere thyreoiditis eller infertilitet.
  • Uklar struma eller subklinisk TSH-forhøjelse, hvor ætiologi skal afklares.

Tolkning af resultatet

Anti-TPO (kIU/L) Typisk fortolkning Klinisk anbefaling
< 35 Negativ Hashimotos usandsynlig; gentest kun ved nye symptomer.
35-100 Let forhøjet Kan være tidlig autoimmun aktivitet eller laboratoriestøj. Kontrol om 6-12 mdr.; mål også TSH/fT4.
> 100 Klar positiv Høj risiko for progression. Følg TSH hvert 6-12 mdr. eller før ved symptomer.
> 1000 Meget høj Næsten patognomonisk. Overvej ultralyd; monitorér tæt ( 3-6 mdr.).

Bemærk at cut-offs varierer mellem laboratorier; brug altid det angivne referenceinterval.

Laboratorie-variation & faldgruber

  • Metode: ELISA vs. kemiluminescens kan afvige op til 20 %.
  • Interferens: højdosis biotin (>5 mg/dag), makro-antistoffer og hemolyse kan give falsk resultat.
  • Præ-analytisk: Prøvetag helst fastende om morgenen; store døgnsvingninger ses dog ikke.

Serielle målinger som risikovurdering

Anti-TPO bør ikke stå alene. Når værdien følges over tid, får man et indblik i tempoet af den autoimmune proces:

  1. Stigende titre (f.eks. fra 150 → 400 kIU/L på ét år) indebærer 6-10 gange højere risiko for at udvikle subklinisk/manifest hypothyreose.
  2. Stationære eller faldende titre uden TSH-stigning tyder på roligere forløb, men progression kan alligevel ske på længere sigt.
  3. Kombiner altid med TSH og fT4; hastigt faldende anti-TPO kan ses, når kirtlen er udtømt og stofskiftet allerede er lavt.

Kort sagt er anti-TPO den tidligste og mest følsomme biokemiske markør for Hashimotos sygdom. Rationel brug af testen – på det rette tidspunkt, med korrekt tolkning og opfølgning – giver mulighed for at opdage sygdommen flere år, før symptomerne bliver irreversible.

Anti‑Tg (thyreoglobulin‑antistoffer): vigtig som supplement

Anti-Tg (thyreoglobulin-antistoffer) retter sig mod det intrathyreoidale lagerprotein thyreoglobulin. Selvom anti-TPO er den primære screeningsmarkør ved mistanke om Hashimotos, viser store populations- og klinikstudier, at 10-20 % af patienterne med sikker Hashimotos kun er positive for anti-Tg. Udelades testen, kan man derfor overse en ikke ubetydelig gruppe i den tidlige fase, hvor intervention (fx selen, D-vitamin, livsstilsændringer eller tættere monitorering) potentielt kan bremse sygdomsprogression.

Hvornår giver det ekstra værdi at bestille anti-tg?

  1. Typiske Hashimoto-symptomer, men normal TSH og negativ anti-TPO
    Træthed, vægtøgning, kulde-intolerance, obstipation eller fertilitetsproblemer uden biokemiske fund bør udløse supplerende anti-Tg-måling.
  2. Nuværende autoimmun sygdom
    Fx type 1-diabetes, cøliaki, vitiligo eller perniciøs anæmi. Polyglandulære syndromer øger sandsynligheden for “anti-TPO-negative/anti-Tg-positive” Hashimotos.
  3. Graviditet og postpartum (12 mdr.)
    Antistoffer kan fluktuere betydeligt; screening tidligt i graviditeten og 3-6 måneder efter fødsel fanger dem, der kun har anti-Tg.
  4. Familiedisposition
    1. grads-slægtning med autoimmun thyroiditis; kombinér anti-TPO og anti-Tg ved baseline-screening.
  5. Kontrolforløb med let forhøjet TSH (4-10 mIU/L)
    Et positivt anti-Tg øger risikoen for, at subklinisk hypothyreose bliver manifest.

Antistofniveauet som risikoparameter

Anti-Tg-titer (kU/L) Årlig risiko for stigning i TSH Klinisk betydning
<40 (grænseværdi) ≈ 1 % Lav risiko – gentest ved symptomudvikling
40-200 ≈ 5 % Intermediær – TSH + fT4 hver 12. måned
>200 10-15 % Høj – overvej 6 mdr. interval eller tidlig terapi

Serielle målinger (fx hvert 6.-12. måned) er mere informative end enkeltstående tal. Et stigende anti-Tg over tid korrelerer med accelereret destruktion af thyroidea, mens et fald kan ses ved remission eller efter selen-supplement.

Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem

  • Forveksling med thyreoglobulin (Tg)-måling
    Tg bruges primært som tumormarkør efter thyroidektomi ved cancer. Bestil derfor “anti-Tg” (antistof) – ikke “Tg” (protein).
  • Assay-interferens
    Høj dosis biotin, heterofile antistoffer eller monoklonale gammopatier kan give falsk lave/høje resultater. Sikr biotinstop 48 timer før blodprøven.
  • Andre autoimmune tilstande
    Autoimmune gastritis, reumatoid artritis og lupus kan medføre let forhøjede anti-Tg uden klinisk thyroiditis. Vurder altid sammen med TSH/fT4 og ultralyd.
  • Postpartum-thyreoiditis
    Anti-Tg kan stige midlertidigt i månederne efter fødsel. Differentier mellem forbigående postpartum-thyreoiditis og debuterende kronisk Hashimotos ved opfølgende prøver efter 6-12 måneder.

Konklusionen er klar: anti-Tg er ingen erstatning, men et vigtigt supplement til anti-TPO. I det diagnostiske puslespil omkring Hashimotos kan testen være nøglen, der afslører sygdommen flere år, før de klassiske funktionsprøver slår ud.

TSH: den mest følsomme funktionsmarkør for tidlig (subklinisk) hypothyreose

TSH (thyreoidea-stimulerende hormon) er hypofysens fintunede feedback-signal til skjoldbruskkirtlen. Når de cirkulerende mængder af T4 og T3 begynder at dale – længe før de bevæger sig under referenceområdet – reagerer hypofysen ved at skrue op for TSH-sekretionen. Derfor er små, vedvarende stigninger i TSH den tidligste funktionelle markør på Hashimotos-relateret hypothyreose.

Hvordan tolkes et tsh-svar?

TSH-niveau* Typisk frit T4 Klinisk billede Næste skridt
≈ 0,4-4,0 mIE/L Normalt Fysiologisk Gentest kun ved symptomer eller risikofaktorer
4,0-10,0 mIE/L Normalt Subklinisk hypothyreose
(tidlig Hashimotos mistænkes ved positive antistoffer)
  • Kontrol af anti-TPO/anti-Tg
  • Re-test TSH og frit T4 efter 6-12 uger
  • Overvej behandling ved graviditet, udtalte symptomer eller TSH >6-8 mIE/L
> 10,0 mIE/L Nedsat Manifest hypothyreose Initier levothyroxin; monitorér TSH hver 4-6 uge, indtil mål-TSH
< 0,4 mIE/L (forbigående) Ofte forhøjet/normal Destruktiv hyperthyreose (hashitoksikose) Bekræft med frit T3/T4; oftest selvlimiterende

*Angivne grænser er vejledende; hvert laboratorium bruger egne referenceintervaller.

Tidlige fluktuationer og ‘hashitoksikose’

I 10-20 % af nydiagnosticerede Hashimotos-patienter ses en kort fase, hvor ødelagte follikler frigiver store mængder lagret hormon. Resultatet kan være undertrykt TSH (<0,01 mIE/L) trods positiv anti-TPO. Vigtigt: Denne fase er som regel selvbegrænsende (uger til få måneder) og kræver kun symptomatisk behandling, ikke antityreoidea-medicin.

Laboratoriespecifikke referenceintervaller

  • De fleste danske laboratorier angiver 0,3-4,0 mIE/L som reference.
  • Fraset graviditet anvendes sjældent trimesterspecifikke intervaller for TSH alene, men det kan overvejes (især 1. trimester: 0,1-2,5 mIE/L).
  • Ved seriel monitorering bør samme laboratorie-platform anvendes for at undgå metodevariation ( ± 10-20 %).

Præanalytiske faldgruber

  1. Døgnvariation: TSH topper omkring kl. 02-04 og er lavest midt på dagen.
    – Læg faste opfølgende kontroller om morgenen for at reducere biologisk støj.
  2. Biotin: 5-10 mg/d kan kunstigt sænke TSH i “sandwich”-immunoassays.
    – Paus biotin 48 timer før blodprøven, eller oplys forbruget til laboratoriet.
  3. Medicininterferens:
    • Amiodaron: kan give både stigning og fald i TSH pga. højt jodindhold.
    • Lithium: hæmmer hormonsekretion; monitorér TSH hver 6.-12. måned.
    • Glukokortikoider & dopamin: kan forbigående undertrykke TSH.
    • Heparin: øger non-esterificerede fedtsyrer, der frigør T4 fra bindingsproteiner → falsk forhøjet frit T4 og sekundært lav TSH; undgå blodprøver under heparininfusion.

Klinisk pointe

Selv en lille og vedvarende TSH-stigning – særligt i kombination med positive anti-TPO-antistoffer – bør få alarmklokkerne til at ringe. Tidlig identifikation giver mulighed for tæt monitorering, livsstilsrådgivning og rettidig opstart af behandling, før symptomer og følgesygdomme tager fart.

Frit T4: bekræfter sygdomsgrad og progression

Når målet er at bekræfte graden af stofskiftesvækkelse og følge udviklingen, er frit T4 (fri thyroxin) uundværlig. Hvor TSH fungerer som et “alarmsystem”, fortæller frit T4, hvor langt svigtet allerede er nået.

1. Typisk forløb for frit t4 ved hashimotos

  1. Tidlig autoimmun fase: Normalt frit T4 (± let forhøjet TSH).
  2. Subklinisk hypothyreose: Frit T4 fortsat inden for reference, TSH begynder at stige.
  3. Manifest hypothyreose: Frit T4 falder under nedre referencegrænse, TSH markant forhøjet.

2. Stadieinddeling med kombineret tsh og frit t4

Stadie TSH Frit T4 Klinisk betydning
Normal funktion 0,4-4,0 mIU/L 10-22 pmol/L* Ingen behandling; obs. ved autoantistoffer
Subklinisk hypo 4-10 mIU/L Normalt Gentest 3-6 mdr.; behandling ved symptomer, graviditet el. TSH >10
Manifest hypo >10 mIU/L Nedsat Start T4-substitution

*Laboratoriespecifikke referenceområder varierer; værdier her er typiske.

3. Særlige situationer, hvor frit t4 er afgørende

  • Graviditet: Øget T4-behov allerede i 1. trimester. Brug trimesterspecifikke referenceintervaller (fx 12-19 pmol/L i 2. trimester) for at undgå fejltolkning.
  • Hashitoksikose: Kort destruktiv fase kan give forbigående høj frit T4 trods allerede positiv anti-TPO.
  • Børn og unge: Hurtig progression gør hyppigere monitorering nødvendig (hver 4.-8. uge ved TSH-stigning).

4. Hvornår bør frit t4 gentestes?

  • Nyopdaget TSH-afvigelse eller positive antistoffer: 4-6 uger.
  • Graviditet/postpartum: hver 4. uge første halvdel af graviditeten, derefter hver 6.-8. uge.
  • Ved ændring i T4-dosis eller medicin, der påvirker stofskiftet (litium, amiodaron, glukokortikoider): 6 uger efter justering.

5. Kendte måleinterferenser

  • Biotin (vitamin B7): >5 mg/dag kan falskt øge frit T4 og falskt sænke TSH i biotin-baserede immunoassays. Pausér biotin 48 t før blodprøve.
  • Sjældne anti-thyroxin-antistoffer: Kan give usammenhængende høje eller lave frit T4; mistænk ved kløft mellem laboratorieværdier og klinik.
  • Hepariniserede prøver: For stort frie fedtsyrer-release kan medføre falskt forhøjet frit T4.
  • Alvorlig non-thyroidal illness (NTI): Kan sænke total T4 men også forstyrre frit-målingen; tolk altid i klinisk kontekst.

Ved at kombinere TSH som følsomt varslingssignal og frit T4 som mål for actual hormonmangel kan klinikeren identificere tidspunkter, hvor indsats-livsstilsråd, selen, tidlig T4-behandling-kan bremse symptomudviklingen og beskytte den gravide eller andre risikogrupper mod komplikationer.

Frit T3: afklarer atypiske forløb og tidlig ‘hashitoksikose’

Når man mistænker Hashimotos sygdom, handler de fleste laboratorieprofiler om TSH, frit T4 og autoantistoffer. Frit T3 er derimod et mere situationsbestemt værktøj, der især kan afklare atypiske forløb, hvor de klassiske markører ikke giver hele billedet.

1. Hvorfor er frit t3 ofte normalt?

  • I den tidlige og subkliniske fase af Hashimotos er produktionen af T4 faldende, men øget perifert deiodinase-aktivitet kan kompensere og holde T3-niveauet normalt.
  • Hypofysen reagerer først på selv små fald i T4; derfor stiger TSH typisk før frit T3 ændrer sig.

2. Hashitoksikose – Den forbigående hyperthyroide fase

Autoimmun destruktion af follikler kan medføre en kort udtømning af oplagrede hormoner. Her ses:

  1. Høj frit T3 og frit T4
  2. Svært suppresset TSH
  3. Varighed typisk uger til få måneder, hvorefter patienten glider over i subklinisk eller manifest hypothyreose.

3. Hvornår giver det mening at bestille frit t3?

Klinisk scenarie Rationale
Uoverensstemmelse mellem symptomer og TSH/frit T4 Tjek om patienten er i hashitoksikose eller har et atypisk centralt forløb.
Mistanke om non-thyroidal illness (NTI) NTI giver ofte lavt frit T3, men normalt TSH. Kan forhindre fejldiagnose af hypothyreose.
Vurdering af behandlingsrespons ved kombinations- eller T3-terapi Sikrer, at frit T3 ikke bliver supraterapeutisk.

4. Begrænsninger og faldgruber

  • Lav følsomhed: Et normalt frit T3 udelukker ikke tidlig Hashimotos.
  • Præanalytiske forhold: Døgnvariation, biotintilskud & høje heparin-niveauer kan forstyrre immunoassays.
  • Assay-variation: Resultater fra to laboratorier er ikke nødvendigvis sammenlignelige; brug samme laboratorium til serielle målinger.
  • NTI-effekt: Svært syge patienter kan have lavt frit T3 uden egentlig thyreoidealidelse (”low T3-syndrom”).
  • Graviditet: Trimester-specifikke referenceområder mangler ofte; tolkning skal ske med forsigtighed.

5. Kliniske take-aways

  1. Bestil frit T3 selektivt – ikke som rutine ved mistanke om Hashimotos.
  2. Et forhøjet frit T3 sammen med høj frit T4 og lav TSH peger på hashitoksikose.
  3. Et lavt frit T3 med normal TSH hos svært syge patienter skyldes oftest NTI og bør ikke føre til thyreoideabehandling.
  4. Vær opmærksom på biotin‐interferens og lad mindst 48 timer gå efter højdosis­tilskud før blodprøven.

Konklusion: Frit T3 er et nyttigt, men nichepræget værktøj, som kan skelne mellem forbigående hashitoksikose, NTI og atypiske forløb, når TSH og frit T4 ikke giver det fulde svar.