Føles din mave som en oppustet ballon, hver gang du nyder en skål pasta eller et stykke sprødt brød? Du er ikke alene. For tusindvis af danskere er det dog mere end blot almindelig fordøjelsesbesvær – det kan være small intestinal bacterial overgrowth (SIBO), en skjult overflod af bakterier i tyndtarmen, som netop elsker at feste på kulhydrater.

Når disse bakterier får frit spil til at gære alt fra honning til hvede, kan resultatet være en cocktail af gas, smerter og ubalancer, der kan gøre selv de sundeste madvaner til en daglig kamp. Kulhydrater er nemlig ikke bare brændstof for os mennesker; de er også prime rib for de mikrober, der forværrer SIBO-symptomer.

I denne artikel dykker vi ned i hvorfor koblingen mellem SIBO og kulhydrater er så eksplosiv – og vi guider dig til at genkende de 11 mest almindelige tegn på, at dine kulhydratrige måltider puster ekstra liv i din ubalance. Undervejs får du indblik i:

  • De fysiologiske mekanismer, der sætter gang i gasproduktionen
  • Hvilke kulhydrattyper der hyppigst udløser symptomer
  • Hvordan du skelner SIBO fra IBS, cøliaki og intolerancer
  • Praktiske strategier til at tæmme symptomerne i hverdagen

Er du klar til at finde ud af, om dine kulhydrater er medskyldige i din uro i maven – og hvad du kan gøre ved det? Så læn dig tilbage og læs videre. Din fordøjelse vil takke dig.

SIBO og kulhydrater: hvorfor denne kobling er vigtig

Når vi taler om Small Intestinal Bacterial Overgrowth (SIBO), taler vi om en tilstand, hvor der ophobes for mange – eller for “forkerte” – bakterier i tyndtarmen. Normalt rummer tyndtarmen forholdsvis få bakterier sammenlignet med tyktarmen, fordi et surt mave­miljø, en hurtig transporttid og et effektivt immunforsvar holder kolonierne nede. Ved SIBO svigter disse naturlige stopklodser, og bakterierne får lov at formere sig netop dér, hvor vi optager størstedelen af vores næringsstoffer.

Hvordan adskiller SIBO sig fra andre mave-tarm-problemer?

  • IBS (irritabel tyktarm) er funktionel og lokaliserer sig primært til tyktarmen; SIBO sidder i tyndtarmen og har ofte en hurtigere symptomreaktion efter måltider (30-90 min.).
  • Laktose- eller fruktoseintolerans skyldes mangel på specifikke enzymer; SIBO kan give lignende symptomer, men årsagen er bakterie­overvækst, som fermenterer et bredere spektrum af kulhydrater.
  • Cøliaki er en autoimmun reaktion på gluten; SIBO handler om ubalance i mikrobiotaen og kan optræde både med og uden glutenindtag.

Det afgørende kendetegn ved SIBO er altså uforholdsmæssig bakteriel fermentering i tyndtarmen, som producerer store mængder gas (hydrogen, methan eller hydrogensulfid) og skaber et osmotisk træk af væske ind i tarmen. Resultatet? Oppustethed, smerter og skiftende afføringsmønstre – ofte kort tid efter, at vi har spist.

Hvorfor er kulhydrater syndebukken?

  1. Bakterier elsker kulhydrater. Især de kortkædede sukkerarter og fermenterbare fibre (FODMAPs), som bakterierne hurtigt kan omsætte til gas og syrer.
  2. Hurtig fermentering = hurtige symptomer. Når gæringen foregår højt i tarmen, akkumuleres gasen, før den kan slippe videre – det giver tryk, oppustethed og smerter langt hurtigere end ved normal fordøjelse.
  3. De osmotiske kulhydrater. Visse sukkeralkoholer og fruktose i overskud trækker vand ind i tarmlumen, hvilket forstærker diarré og kramper.
  4. Ændret motilitet. Kulhydratrige måltider kan øge peristaltikken hos nogle mennesker og dermed sprede bakterierne yderligere opad i tyndtarmen.

Derfor oplever mange med SIBO, at et stykke brød, en skål pasta eller et glas juice hurtigt sætter gang i en kaskade af ubehag. At identificere og moderere netop de kulhydrater, der fodrer bakterie­overvæksten, er et af de vigtigste skridt mod ro i maven – og præcis dét dykker vi ned i i de kommende afsnit.

Mekanismerne bag: sådan kan kulhydrater puste til SIBO

Når vi spiser kulhydrater, passerer de normalt hurtigt gennem mavesækken og ind i tyndtarmen, hvor enzymer som amylase, laktase og sukras-isomaltase står klar til at bryde dem ned til absorberbare sukkerenheder. Men hos personer med small intestinal bacterial overgrowth (SIBO) er bakteriernes antal og sammensætning i tyndtarmen ændret, så en del af kulhydraterne i stedet bliver gæret allerede her.

  1. Fermentering af FODMAPs
    • FODMAPs (fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider samt polyoler) er kortkædede kulhydrater, som kun delvist nedbrydes af menneskelige enzymer.
    • I en overbefolket tyndtarm omsætter bakterierne hurtigt FODMAPs til gasser og kortkædede fedtsyrer – længe før de når tyktarmen, hvor fermenteringen normalt hører hjemme.
  2. Gasdannelse – hydrogen, methan og hydrogensulfid
    Gas Primær kilde Typiske symptomer
    Hydrogen (H2) Fermentering af de fleste FODMAPs Oppustethed, rumlen, diarré
    Methan (CH4) Archaea konverterer H2 + CO2 Forstoppelse, langsom motilitet
    Hydrogensulfid (H2S) Sulfatreducerende bakterier Ildelugtende gas, svovlbrinte-smerter, kvalme

    Det øgede tryk fra gasboblerne udspiler tarmvæggen, aktiverer strækreceptorer og giver den kendte ballon-fornemmelse.

  3. Osmotiske effekter
    Mange FODMAPs og sukkeralkoholer er osmotisk aktive. De trækker vand med sig ind i tarmlumen, hvilket kan:
    • Fortynde fordøjelsesenzymerne og hæmme nedbrydningen yderligere.
    • Øge volumen og accelerere passagen – et direkte springbræt til diarré.
  4. Ændret motilitet og ileo-cøkal tryk
    • Bakteriel fermentering producerer ikke kun gas men også metabolitter, der kan påvirke det enteriske nervesystem.
    • Methan menes at bremse peristaltikken, mens hydrogen og kortkædede fedtsyrer kan fremskynde den – derfor skifter mange SIBO-ramte mellem diarré og forstoppelse.
    • Forøget intraluminalt tryk kan skubbe ventilerne (pylorus og ileo-cøkal-klappen) på overarbejde, hvilket forværrer reflux, opstød og mavesmerter.
  5. Tidspunkt og måltidsstørrelse
    • Større kulhydratrige måltider giver længere opholdstid i maven og højere substratkonsensus til mikroberne i tyndtarmen – mere gas, mere ubehag.
    • Sen aftenspisning kan forstyrre det migrerende motor-kompleks, der ellers “fejer” bakterier væk i fasteperioder. Resultat: Bakterierne bliver hængende og formerer sig om natten.
    • Hyppige små-snacks med hurtige kulhydrater kan også fastholde blodsukker-og-insulin-bølger, som korrelerer med ændret motilitet og oppustethed.

Derfor mærkes effekten hurtigt

Hos mange med SIBO optræder symptomerne allerede 30-90 minutter efter et kulhydratrigt måltid – præcis den tid det tager for maden at nå det øverste af tyndtarmen, hvor bakterierne ligger og venter. Jo højere fermenterbarhed og jo større portion, desto stærkere respons.

For at bryde cirklen handler det derfor om at identificere de kulhydrater, der fodrer de uønskede bakterier, og om at skræddersy timing, mængde og sammensætning – det vender vi tilbage til i den praktiske sektion.

Kulhydrattyper der oftest trigger symptomer

Mange oplever, at visse kulhydrater provokerer deres SIBO-symptomer markant mere end andre. Fællesnævneren er, at de enten fermenterer hurtigt, trækker vand ind i tyndtarmen eller begge dele – og dermed fører til gas, tryk og ubehag. I tabellen herunder får du et overblik, efterfulgt af konkrete råd om tilberedning og portionsstyring.

Kulhydratkilde Hvorfor den provokerer Typiske fødevarer Hverdags­strategier
Hvede & andre raffinerede korn Højt indhold af fruktaner (en FODMAP). Raffineres kornet, mangler det fibre, som ellers sænker passagetiden. Hvidt brød, pasta, kiks, morgenmads­produkter, pizza. Vælg surdejs­hævet, langtidshævet eller spelt/embrugte korn; reducer portion til ½-1 skive ad gangen.
Laktose Nedbrudt af enzymet laktase, som ofte er nedsat hos SIBO-ramte. Ufuldstændig spaltning giver hurtig fermentering. Mælk, fløde, is, blød ost. Brug laktosefri produkter eller hårde/gamle oste; test tolerancen i små mængder (½ dl ad gangen).
Fruktose i overskud Fri fruktose absorberes langsomt, især når den ikke ledsages af glukose. Honning, æble- & pæresaft, agavesirup, mango, tørret frugt. Kombinér med protein/fedt for langsommere transittid; begræns juice til < 100 ml.
Løg, hvidløg & inulin Bulgere med fruktaner/inulin, som hurtigt nedbrydes til gas. Alle typer løg, hvidløg, jordskok, artiskok, hvede-inulin i “fiberberigede” produkter. Brug infused oil for smag uden fibre; fjern løgstykker efter sautering.
Bælgfrugter Indeholder galacto-oligosakkarider (GOS) og modstandsdygtig stivelse. Bønner, linser, kikærter, sojabønner. Udblød 12-24 t, skyl grundigt, kog i frisk vand; start med 2 spsk kogte bønner.
Kunstige sødemidler Polyoler (sukkeralkoholer) absorberes dårligt og har osmotisk effekt. Sorbitol, xylitol, maltitol, isomalt i “sukkerfri” slik/tyggegummi. Læs etiketter (“polyoler” >10 g ➔ rød lampe); hold dig til < 5 g pr. måltid.

Tilberedning og portionsstørrelser gør en forskel

  1. Udblødning, iblødsætning og langtidshævning
    Disse teknikker reducerer især fruktaner og GOS, fordi bakterier og egne enzymer får tid til at nedbryde kulhydraterne, før du spiser dem.
  2. Varm versus kold stivelse
    Afkøling af kartofler, ris og pasta øger indholdet af modstandsdygtig stivelse, der kan trigger symptomer. Servér dem varme eller genopvarm for at mindske mængden.
  3. Sæt kulhydrat­loftet
    Mange med SIBO har en “tærskel” – holder man sig under cirka 10-15 g fermenterbare kulhydrater pr. måltid, kan symptomerne holdes i bero. Brug apps eller kulhydrat­tabel til at estimere.
  4. Kombinér med protein & fedt
    Når kulhydrater indtages sammen med fx kylling og avocado, tømmes mavesækken langsommere, og bakterierne får mindre adgang til et hurtigt sukker­buffet.
  5. Spred frugtsukker ud
    Ét stort glas juice giver hurtigt 20-25 g fri fruktose; fordelt over dagen i mindre portioner kan samme mængde tolereres bedre.

Husk, at tolerancen er individuel. En kostdagbog, hvor du noterer hvad du spiste, hvor meget og hvornår symptomerne opstod, er guld værd, når du skal finde dine personlige “trigger-kulhydrater”. Et professionelt forløb med en klinisk diætist kan gøre rejsen kortere – og mere sikker.

11 SIBO-tegn der forværres af kulhydrater

Når bakterierne i tyndtarmen pludselig får et buffetbord af let­fordøjelige kulhydrater, kan de producere store mængder gas, organiske syrer og toksiner på ganske kort tid. Resultatet er en række karakteristiske symptomer, som ofte topper inden for 30-180 minutter efter et kulhydratrigt måltid. Nedenfor finder du de 11 mest rapporterede SIBO-tegn – og hvorfor netop pasta, brød, juice eller frugt kan få dem til at eksplodere.

  1. Oppustethed og udspilet mave
    Kulhydratgæring danner især hydrogen og methan. Gassen udvider tarmens lumen og giver den klassiske ”gravid-mave” sidst på dagen. Raffinerede kornprodukter, hvede og fruktoseholdige drikke er hyppige syndere.
  2. Luft/flatulens – ofte ildelugtende
    Når bakterier omsætter svovlholdige aminosyrer i kombination med FODMAPs, frigives hydrogensulfid, der lugter af rådne æg. Sukkeralkoholer (sorbitol, xylitol) og bælgfrugter topper ofte listen.
  3. Mavesmerter og kramper
    Stræk af tarmvæggen, lokal betændelse og spasmer i glat muskulatur giver stikkende smerter midt i eller lige efter måltidet. De forværres typisk af store portioner pasta, pizza eller desserter.
  4. Diarré kort tid efter måltid
    Osmotisk ”træk” fra ufordøjede kulhydrater + øget motilitet = vandig afføring ofte inden for 1-2 timer. Honning, frugtjuice og laktose hos laktoseintolerante er klassiske triggere.
  5. Forstoppelse – eller vekslende afføring
    Methan-producerende bakterier nedsætter tarmens bevægelser. Resultatet kan være hård, knoldet afføring én dag og diarré den næste, afhængigt af hvilket gasmønster der dominerer.
  6. Rumlen (borborygmi) og trykken
    Hørbare gurglen og ”kaffemaskine-lyde” stammer fra bobler, der bevæger sig i væskefyldte tarmafsnit. Raffinerede hvidt brød + kulsyreholdige drikke kan forstærke fornemmelsen.
  7. Halsbrand, opstød og bøvsen
    Øget intraabdominalt tryk presser maveindhold opad. Kulsyreholdige sodavand, løg/hvidløg og hvede kan give sure opstød – også hos personer uden klassisk refluks.
  8. Kvalme og tidlig mæthed
    Gasophobning og forsinket ventrikeltømning gør, at du ”rammer muren” efter få bidder. Fødevarer med meget inulin (fx artiskok, hvidløgspulver) er hyppige årsager.
  9. Træthed og ”hjernetåge” efter måltid
    Kombinationen af postprandialt blod­omløb til tarmen, svingende blodsukker og bakterielle metabolitter kan give koncentrationsbesvær. Raffineret sukker og hvidt brød giver hurtige blodsukker-toppe, som forstærker effekten.
  10. Hudopblussen – rosacea, akne eller kløe
    Studier peger på en SIBO-rosacea-kobling. Høj fruktose, hvede og alkohol kan øge systemisk inflammation og udslag i huden få timer til dage efter indtag.
  11. Tegn på malabsorption
    Kronisk gastryk og betændelse kan skade slimhinden og danne fedtet, lys afføring (steatoré). Jern- eller B12-mangel samt uventet vægtændring kan også ses, fordi bakterier ”stjæler” næringsstoffer.

Bemærk, at ingen af symptomerne er diagnostiske alene. Ser du et tydeligt mønster – fx markant oppustethed, rumlen og bøvsen 30-90 minutter efter pasta, brød eller frugtsukker – kan det dog være et vigtigt fingerpeg om SIBO. En systematisk symptom- og måltidsdagbog er derfor guld værd, før du går videre til test eller professionel hjælp.

SIBO eller noget andet? Skelnen fra IBS, intolerancer og cøliaki

Oppustethed, ændret afføringsmønster og mavesmerter kan skyldes alt fra irritabel tyktarm (IBS) til cøliaki og simple sukker­intolerancer. Mange oplever derfor en sand “diagnose-jungle”, før brikkerne falder på plads. Nedenfor finder du en hurtig oversigt over, hvordan de mest almindelige tilstande adskiller sig – og hvor de overlapper.

Symptommønstre – Hvornår peger pilen på sibo?

Tidspunkt og karakter af symptomer SIBO IBS Laktose- / fruktose­malabsorption Cøliaki
Oppustethed Starter ofte 30-90 min efter måltid, særligt kulhydrat­holdigt Mere uforudsigelig; kan komme i løbet af dagen Typisk 30-180 min efter indtag af specifikke sukkerarter Kommer snigende, ofte tiltagende i ugers-måneders forløb
Afføringsmønster Diarré, forstoppelse eller vekslende – ofte “vandskyende” ved diarré Diarré, forstoppelse eller vekslende, men sjældent fedtet Vandig diarré, kortvarig Løs, fedtet/lysegul afføring (steatorré)
Gas og lugt Hyppige, ildelugtende luftafgange (hydrogen, methan eller H2S) Ofte mindre lugt; kan dog forekomme Syrnet lugt, gurglende lyd Råd eller “æg”-lugt pga. fedt og svovl
Ekstraintestinale symptomer Træthed, hjernetåge, hududslæt (rosacea) Stress, angst, somatiske spændinger Bugende mave, men sjældent hud- eller system­symptomer Vægttab, jern- eller B12-mangel, osteoporose
Respons på diæt Bedring ved midlertidig low-FODMAP / SIBO-specifik protokol Bedring ved low-FODMAP, stress­håndtering Symptomfri ved fuldstændig undgåelse af laktose/fruktose­overskud Kræver livslang, strikt glutenfri kost

Særlige pejlemærker, der kan afsløre sibo

  1. Meget hurtig oppustethed (inden for 1-1½ time) efter et måltid med brød, pasta, bælgfrugter eller frugtjuice.
  2. Udtalte luftgener – lugtende som “rådne æg” (hydrogensulfid) eller “kloak”.
  3. Symptomer, der lindres (men ikke forsvinder) af low-FODMAP; vender tilbage ved små “kulhydrat-glip”.
  4. Forværring af forstoppelse, når man øger fibre – især hvedeklid eller inulin.
  5. Udpræget træthed eller hjernetåge 30-60 min efter måltid.

Når det ikke er sibo

  • Nul problemer med mindre portioner mælk, men store besvær efter hvidløgs- eller frugt­rige retter: peger på fruktosemalabsorption.
  • Diarré + vægttab + jernmangel + hududslet (dermatitis herpetiformis): overvej cøliaki.
  • Symptomer forbundet med stress, ikke specifikt til mad: taler for IBS.

Røde flag – Søg læge med det samme

  • Utilsigtet vægttab >5 % over 3 måneder
  • Blod i afføringen eller sort, tjærelignende afføring
  • Vedvarende feber, natlig svedtendens
  • Synkebesvær, vedvarende opkast
  • Alvorlige smerter, der vækker dig om natten
  • Familiær disposition til inflammatorisk tarmsygdom eller tarmkræft

Hvornår giver en pusteprøve mening?

Overvej henvisning til hydrogen/methan/H2S-pusteprøve, hvis du oplever:

  • Kombinationen af tidlig oppustethed + markant gas + vekslende afføring
  • Manglende effekt af laktose-/fruktose­fri kost
  • Forværring ved øget fibre eller probiotika
  • Genopblussen kort tid efter afsluttet antibiotikakur

Husk: Selvom symptommønstre kan pege i en bestemt retning, er objektiv testning og lægelig vurdering afgørende, før du kaster dig ud i restriktive diæter eller behandlinger.

Hverdagsstrategier: dagbog, måltidssammensætning og kulhydratstyring

Mens SIBO kan kræve medicinsk behandling, er der meget, du selv kan gøre i hverdagen for at dæmpe kulhydrat-relaterede symptomer og få et klarere billede af dine triggere. Nedenfor finder du gennemprøvede strategier, som kan tilpasses din hverdag og kombineres med professionelle råd.

1. Symptom- og måltidsdagbog: Grundlaget for kloge justeringer

  • Notér hvad du spiser/drikker, hvornår og i hvilken mængde.
  • Registrér symptomer 0-4 timer efter måltidet (oppustethed, smerter, træthed osv.) på en skala fra 0-10.
  • Tilføj evt. faktorer som stress, søvn og motion – de påvirker også tarmmotilitet.
  • Efter 1-2 uger vil dagbogen tydeliggøre mønstre: enkelte fødevarer, måltidsstørrelser eller tidspunkter, der skaber problemer.

2. Spis mindre – Men oftere

  1. Del store portioner op i 4-6 mindre måltider. Mindre bolus = mindre fermenteringstryk.
  2. Lad der gå ca. 3-4 timer mellem måltider, så tarmen når et “migrating motor complex” (MMC)-cyklus – kroppens naturlige rengøringsbølge.
  3. Tyg grundigt; mekanisk nedbrydning letter fordøjelsen og reducerer gasdannelse.

3. Kombiner kulhydrater med protein og fedt

Ren stivelse eller sukker alene passerer hurtigt til tyndtarmen, hvor bakterierne står klar. Ved at tilføje 30-40 g protein (fx æg, kylling) og sunde fedtstoffer (avocado, olivenolie) i samme måltid:

  • Forsinkes mavetømning – bakterierne får mindre “buffet” på én gang.
  • Blodsukker og energi stabiliseres, så post-prandial træthed mindskes.

4. Midlertidig “low-fodmap light”

Du behøver ikke nødvendigvis en fuld 3-faset low-FODMAP-protokol, men en målrettet reduktion i 4-6 uger kan være gavnlig:

Reducer midlertidigt Mulige erstatninger
Hvede, rug, byg Havre, spelt surdej, ris, majs
Laktoseholdige mejeriprodukter Laktosefri mælk/yoghurt, hårde oste
Løg, hvidløg, inulin Forårsløg (grøn del), porretop, hvidløgsolie
Æbler, pære, honning Bær, citrusfrugter, banan (modenhed 1-3)
Bælgfrugter Preserverede linser/skyllede dåsebønner i små mængder

5. Vælg de rigtige fibre

  • Mere opløselig fiber: havregryn, psyllium, chia – binder vand og danner blød gel, der kan regulere både diarré og forstoppelse.
  • Mindre hård, uopløselig fiber: fuldkornsbrød med grov klid, rå grøntsagsskræller – kan ridse en irriteret slimhinde og føde bakterierne hurtigere.
  • Start langsomt: øg med 3-5 g fiber ad gangen og drik rigeligt vand.

6. Gå varsomt med sukkeralkoholer

Sorbitol, xylitol, maltitol m.fl. absorberes dårligt, trækker vand ind i tarmen og fermenteres kraftigt. Hvis du bruger sukkerfri tyggegummi, proteinbarer eller “keto-slik”:

  1. Hold dig til <5 g pr. portion eller undgå helt under eliminationsfasen.
  2. Læs ingredienslister – “maltitol sirup” forekommer hyppigt.

7. Planlagt reintroduktion – Én kulhydrattype ad gangen

Når symptomerne er faldet til et håndterbart niveau (typisk efter 4-6 uger), er målet ikke at forblive på et restriktivt niveau:

  1. Genindfør én fødevare ad gangen i stigende mængder (fx ½ kop kogt linser dag 1, 1 kop dag 3).
  2. Vent 2-3 dage mellem nye fødevarer og registrér i dagbogen.
  3. Målet er at finde personlige tolerancetærskler, så kosten igen bliver varieret og næringsrig.

Summen af de små hverdagsgreb kan ofte reducere SIBO-symptomer mærkbart, før der overhovedet gøres andre behandlingstiltag. Husk dog altid at vende tilbage til din læge eller kliniske diætist, hvis symptomerne forværres, eller du er i tvivl om næste skridt.

Test, årsager og professionel hjælp

Den mest udbredte metode er pusteprøver (breath tests), hvor udåndingsluften analyseres for hydrogen (H2), methan (CH4) og i stigende grad hydrogensulfid (H2S). Bakterier i tyndtarmen omsætter testsubstratet – oftest laktulose eller glukose – til disse gasser, som diffunderer til lungerne og måles i 15-20 minutters intervaller gennem 2-3 timer.

Gas Hvad indikerer stigning? Særlige symptomer
Hydrogen Overvægt af fermenterende bakterier Diarré, oppustethed
Methan Archaea (bl.a. M. smithii) omdanner H2 Forstoppelse, langsom motilitet
Hydrogensulfid Sulfatreducerende bakterier Brændende smerter, svovlholdig luft
  • Forberedelse: 24-timers diæt med lav fermenterbarhed, faste 12 timer, pause fra antibiotika/probiotika 2-4 uger.
  • Tolkning: En tidlig stigning (<90 min) tyder på SIBO; sen stigning kan være normal colonic fermentering.
  • Andre test: Aspiration/odling af tyndtarmsvæske (guldstandard, men invasiv), blodprøver for B12, ferritin, folat og D-vitamin som indirekte tegn på malabsorption, samt billediagnostik ved mistanke om anatomiske problemer.

Typiske bagvedliggende årsager

  1. Nedsat motilitet – f.eks. efter mave-tarminfektion (post-infektiøs gastroparese), hypothyreose eller ved diabetes.
  2. Langvarig PPI-brug – lav mavesyre giver færre “sikkerhedsbarrierer” mod bakterievækst.
  3. Strukturelle forandringer – blind loops, divertikler, adhærencer eller bypass-kirurgi, der skaber stilstandslommer.
  4. Ileocekalinsufficiens – utilstrækkelig lukning mellem tynd- og tyktarm.
  5. Immunsvækkelse eller kronisk inflammation – bl.a. cøliaki eller Crohn, hvor tarmens forsvar og motilitet ændres.
  6. Lægemidler – opioider, antikolinergika, NSAID-overforbrug.

Når du bør inddrage professionelle

  • Ved vedvarende eller tiltagende symptomer trods kostjustering.
  • Når testresultatet er positivt – behandling kræver planlagt antibiotika (fx rifaximin +/- neomycin) eller prokinetika for at forhindre tilbagefald.
  • Hvis der er røde flag: blod i afføring, uforklarligt vægttab, feber, anæmi eller debut hos personer >50 år.
  • Samarbejde med klinisk diætist sikrer, at low-FODMAP eller anden kulhydratreduktion ikke fører til næringsunderskud, og at genintroduktion foregår systematisk.
  • Opfølgning bør inkludere kontrol af B12, ferritin, D-vitamin og vægthistorik samt eventuel gentest 3-6 måneder efter behandling.

Vigtigt: Selvmedicinér aldrig med antibiotika. Valg af præparat, dosis og varighed skal altid drøftes med en læge, der samtidig vurderer behovet for prokinetiske midler, syrepumpehæmmere eller yderligere udredning.

Med en balanceret kombination af korrekt diagnostik, målrettet behandling og individuel kulhydratstyring kan SIBO bringes under kontrol og livskvaliteten forbedres markant.