HbA1c har i årtier været ”guldstandarden” for at vurdere, hvor velreguleret blodsukkeret har været gennem de seneste måneder. Men med moderne kontinuerlige glukosemålere (Continuous Glucose Monitoring, CGM) har vi fået et nyt, hurtigere redskab: Glycemic Management Indicator – GMI.

GMI kan på få uger give et estimat af det samme langtidsblodsukker, som laboratoriet måler på tre måneder. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og netop derfor er det afgørende at forstå både styrkerne og faldgruberne, før du lader tallet styre dine næste behandlingsbeslutninger.

I denne artikel guider vi dig igennem:

  • hvad GMI egentlig er, og hvordan det beregnes
  • hvorfor GMI og HbA1c ikke altid fortæller den samme historie
  • hvordan du tolker GMI sammen med Time in Range og glukosevariabilitet
  • hvilke best practices der sikrer pålidelige data – og hvornår du skal være ekstra varsom

Uanset om du er diabetiker, sundhedsprofessionel eller bare nysgerrig på ny teknologi, vil du efter få minutters læsning kunne bruge GMI mere præcist – og dermed tage klogere skridt mod et stabilt blodsukker og en sundere krop.

Sådan beregnes GMI i praksis

Glucose Management Indicator (GMI) er i sin essens en omregning af gennemsnitsglukosen (mean glucose, MG) fra en kontinuerlig glukosemåler (CGM) til et tal, der kan sammenlignes med laboratorie-HbA1c. Beregningen er ligetil, men kræver data af høj kvalitet og forståelse for sensorens begrænsninger.

1. Fra cgm-data til gennemsnitsglukose

  1. Eksportér mindst 14 sammenhængende dages rå-data fra CGM’en (ideelt 28-90 dage for større sikkerhed).
  2. Sørg for, at ≥70 % af alle mulige målepunkter i perioden er tilgængelige. Mangler der flere, øges usikkerheden markant.
  3. Lad softwaren beregne den aritmetiske middelværdi af alle sensoraflæsninger i mmol/L (eller mg/dL).

2. Formlen

Enhed Formel Eksempel
mg/dL GMI (%) = 3,31 + 0,02392 × MG MG = 154 mg/dL ⇒ GMI ≈ 3,31 + 0,02392×154 = 6,0 %
mmol/L GMI (%) = 3,31 + 0,43 × MG MG = 8,5 mmol/L ⇒ GMI ≈ 3,31 + 0,43×8,5 = 6,0 %

Formlen stammer fra Nathan et al. (2018), hvor CGM-målinger fra mere end 500 voksne blev korreleret til laboratorie-HbA1c.

3. Minimumskrav til datakvalitet

  • Periode: ≥14 hele dage.
  • Dækning: ≥70 % af potentielle målinger (2.016/2.880 punkter ved 5-min. sample-tid).
  • Stabile forhold: Ingen større sygdom, steroidkur, iv-glukose eller pumpeskift midt i perioden.

4. Praktiske detaljer, som påvirker nøjagtigheden

a) Sensor-kalibrering

  • Sensortyper som Dexcom G6/G7 og FreeStyle Libre er fabrikskalibrerede. Brugervenligheden er høj, men der kan forekomme systematiske ±10 % bias.
  • Kalibreringskrævende sensorer (fx Medtronic Guardian 3) afhænger af hyppige fingerprik-kalibreringer. Mangelfuld kalibrering forrykker hele datasættet – og dermed GMI.

b) Warm-up perioder

  • De første 12-24 timer efter isætning er præcisionen nedsat. Udelad disse målinger eller brug en rapporteringsfunktion, som automatisk skærer dem fra.

c) Forskelle mellem sensorer

System Kalibrering Kendt bias (typisk)
Dexcom G6 Nej -5 % til +10 %
FreeStyle Libre 2 Nej -10 % (underestimerer ofte)
Medtronic Guardian 3 Ja, 2×/d Afhænger af brugerens fingersukker

Bruger man samme sensor fra gang til gang, vil systematiske fejl være konstante og dermed mindre problematiske for trend-analyse; men ved skift af sensor-type bør man være ekstra opmærksom.

5. Hurtigt tjek – Er gmi’et til at stole på?

  1. Kig på punktpræcisionen: Står dine fingerprøver ±15 % fra sensoren?
  2. Er der hulperioder >4 timer? Overvej at forlænge observations­perioden.
  3. Er data udsat for ekstrem fysisk aktivitet, feber eller alkohol-overforbrug? Notér dette i journalen, da det kan skævvride gennemsnittet.

Når ovenstående tjekliste er opfyldt, kan man med rimelig sikkerhed bruge GMI som et hurtigt, in-clinic estimat for langtidsblodsukkeret – og som et dynamisk supplement til HbA1c mellem laboratoriekontrollerne.

GMI vs. HbA1c: ligheder, forskelle og hvorfor de kan afvige

En grundlæggende forståelse af tidsdimensionen bag de to mål er første skridt til at fortolke dem korrekt:

GMI (Glucose Management Indicator) HbA1c (glykeret hæmoglobin)
Måleprincip Matematisk beregning baseret på gennemsnitsglukose fra CGM-sensor Andel af hæmoglobin, der er bundet til glukose i de røde blodlegemer
Tidsvindue Typisk 10-14 dage opsummeret som et estimat for de seneste ~4 uger Repræsenterer ca. 8-12 uger (levetiden af cirkulerende erythrocytter)
Opdateringshastighed Næsten real-time – ny værdi efter hvert datasæt uploades Laboratorieprøve hver 3. måned er standard
Datakvalitet Afhænger af ≥14 dages data med ≥70 % sensor­dækning Afhænger af præanalytik (blodprøve) og laboratorie­metode

Hvorfor kan gmi og hba1c afvige?

  1. Biologiske faktorer
    • Hæmoglobinomsætning: Kortere erytrocyt-levetid (fx hæmolytisk anæmi) giver lavere HbA1c end forventet, mens længere levetid (fx jernmangel) kan give falsk høje værdier. GMI påvirkes ikke.
    • Anæmi og jernbehandling: Begge kan ændre HbA1c uafhængigt af glukoseniveauer.
    • Graviditet: Øget plasmavolumen og ændret erythrocytomsætning sænker HbA1c, mens GMI forbliver et direkte billede af sensor­glukosen.
    • Nyre- og lever­sygdom: Uræmi og ændret proteinmetabolisme kan forstyrre HbA1c; GMI er i mindre grad påvirket.
  2. Tekniske/analytiske faktorer
    • CGM-bias: Sensorer kan være systematisk ±0,5-1,0 mmol/L fra kapillærglukose, især i warm-up-perioder eller ved dårlige kalibreringer. Det flytter GMI men ikke HbA1c.
    • Datahuller: Hvis CGM ikke bæres om natten eller under sport, kan gennemsnittet skævvredes.
    • Laboratorievariation: Forskellige HbA1c-metoder eller præanalytiske fejl (opbevaring, temperatur) kan give ±0,4 %-point forskel.

Konsekvenser for kliniske beslutninger

Når GMI og HbA1c ikke stemmer overens, bør man stille sig selv tre spørgsmål:

  1. Er tidsrammen relevant for behandlingsmålet?
    Til insulinjustering eller akut medicinændring vægtes GMI højest, fordi den reagerer hurtigt. Til langsigtet risikovurdering (fx nefropati-screening) er HbA1c fortsat guldstandard.
  2. Er der biologiske forhold, der invaliderer HbA1c?
    Ved hæmolytisk anæmi, graviditet, dialyse eller leversvigt kan GMI (eller fruktosamin) være mere troværdig.
  3. Er sensor­data robuste?
    Tjek Time in Range, varians og dækningsprocent. Gentag måling med ny sensor, hvis værdien virker usandsynlig lav/høj.

Praktisk tommelfingerregel: En forskel på op til ±0,5 %-point (≈5 mmol/mol) mellem GMI og laboratorie-HbA1c betragtes som forventelig. Større uoverensstemmelser kræver systematisk gennemgang af både biologiske og tekniske årsager før behandlingsændringer.

Konklusion: GMI og HbA1c er to sider af samme sag – hurtig feedback kontra langtids­perspektiv. Brug dem sammen, kend deres begrænsninger, og lad patientens kliniske kontekst afgøre, hvilken værdi der vægtes højest i det givne øjeblik.

Tolkning: fra GMI-tal til meningsfuld kontrol

Når en kontinuerlig glukosemonitor (CGM) har leveret et pålideligt datasæt, bliver GMI kun rigtig værdifuld, når tallet sættes ind i en bredere kontekst af Time in Range (TIR), hypoglykæmitid og glukose­variabilitet (CV). Det er denne kombination, der kan omsætte “et flot gennemsnit” til reel viden om, hvor tryg og stabil glukosekontrollen faktisk er.

1. De fire søjler i den daglige tolkning

  1. GMI
    Estimerer det langsigtede gennemsnit; et godt “overblikstal”.
  2. TIR 3,9-10,0 mmol/L
    Viser hvor stor en andel af tiden, glukosen ligger i det ønskede interval.
  3. Tid i hypoglykæmi
    Typisk opdelt i <3,9 mmol/L og <3,0 mmol/L – små procenter her vejer tungt i den kliniske vurdering.
  4. Variabilitet (CV)
    Standardiseret mål for udsving; et CV <36 % regnes som “stabilt”.

2. Typiske målområder

Gruppe GMI-mål (≈ HbA1c) TIR-mål Tid <3,9 mmol/L CV-mål
Type 1, voksne <7,0 % (53 mmol/mol) >70 % <4 % (<1 % <3,0 mmol/L) <36 %
Type 2, non-insulin <6,5 % (48 mmol/mol) >80 % <4 % <33 %
Ældre/frailty <8,0 % (64 mmol/mol) >50-60 % <6 % <40 %
Gravide (type 1 + GDM) <6,0 % (42 mmol/mol) >70 % i 3,5-7,8 mmol/L <4 % <28 %

NB: Tabellen angiver generelle anbefalinger; individuelle forhold, behandlingstype og risiko for hypoglykæmi kan nødvendiggøre andre mål.

3. Hvordan tallene spiller sammen

  • En lav GMI uden tilstrækkelig TIR kan skyldes hyppige efterfølgende høje og lave værdier – dvs. stor variabilitet, som øger risikoen for hypoglykæmi og akutte komplikationer.
  • En høj TIR med moderat forhøjet GMI peger tit på, at få, men lange perioder med hyperglykæmi trækker gennemsnittet op. Her rettes fokus mod specifikke tidspunkter (f.eks. sen aften, morgenrush).
  • Øget CV (>36 %) bør altid få klinikeren til at undersøge mønstre (måltider, insulin timing, fysisk aktivitet) frem for at jagte et lavere GMI.

4. Individuel tilpasning i praksis

Selv de bedste generelle mål skal tilpasses:

  1. Samtalens start: Vis patienten oversigtssiden fra CGM (AGP-kurven). Lad vedkommende fortælle, hvornår udsvingene opleves mest generende.
  2. Prioritér risiko: Hos hypo-bekymrede patienter kan man acceptere en lidt højere GMI for at skære tid <3,9 mmol/L ned til <2 %.
  3. Mål ét element ad gangen: For mange samtidige ændringer (f.eks. basal, bolus og kost) gør det svært at se, hvilken intervention der virker.
  4. Sæt realistiske delmål: En stigning i TIR på 5-10 procentpoint over 3-4 uger er ofte mere motiverende end jagt på 0,5 % GMI-forbedring.
  5. Link til livskvalitet: Vis hvordan færre natlige hypo-alarmer forbedrer søvn, ikke kun et tal på skærmen.

5. Hurtig fejlsøgning ved uventede kombinationer

  • Lav GMI, høj tid i hypo: Revurdér insulindosis, kulhydrat­ratio eller fysisk aktivitetsplan; overvej måljustering.
  • Normal GMI, lav TIR: Tjek for store postprandiale spikes eller sensorfejl; brug måltids-TIR (2 timer efter spisning).
  • Høj GMI, lav variabilitet: Overvej skridtvis basal- eller medicin-optitrering; risikoen for hypo er lille.

6. Konklusion

GMI er et stærkt indgangstal, men meningsfuld glukosekontrol opnås først, når det læses sammen med TIR, hypoglykæmi-tid og variabilitet – altid med patientens hverdag og præferencer som rettesnor.

Bedste praksis for korrekt brug af GMI

For at få fuld værdi af GMI skal både bruger og behandler sikre, at de underliggende CGM-data er solide og repræsentative. Følgende anbefalinger fungerer som en praktisk tjekliste fra indsamling til opfølgning:

1. Indsamling af stabile data

  1. Undgå perioder med sygdom eller akutte ændringer.
    Feber, infektioner, steroidkure og nylige skift i insulin- eller tabletbehandling kan forvrænge glukosemønstret. Vent 1-2 uger efter stabilisering, før data anvendes til GMI.
  2. Minimum 14 dage med ≥70 % sensor-dækning.
    Jo flere dage (ideelt 28), desto bedre afspejler GMI det reelle langtidsniveau.
  3. Respekter sensorens warm-up og kalibrering.
    Udelad de første 10-24 timer, hvis producenten anbefaler det, og dobbelttjek manuelle kalibreringer for at undgå systematiske skævheder.

2. Håndtering af manglende eller tvivlsomme data

  • Marker døgn med <70 % målinger som ikke-repræsentative – medtag dem ikke i GMI-beregningen.
  • Ved gentagne sensortab (>10 % af tiden) bør årsagen identificeres: Dårlig hudkontakt, sensorskift midt i perioden, Bluetooth-problemer eller brugerpause.
  • Supplér med fingerstik ved mistanke om sensor-bias >1,1 mmol/L i forhold til kapillær glukose.

3. Vælg en repræsentativ periode

Situation Anbefalet datavindue Begrundelse
Stabil behandling De seneste 14-28 dage Balancerer aktualitet og datamængde
Nylig dosisjustering Start 7 dage efter justering Giver kroppen tid til at reagere
Graviditet Seneste 7-14 dage Hurtige hormonelle ændringer kræver kortere interval

4. Gennemgang af cgm-rapporter

  1. Tjek Time in Range (TIR), hypoglykæmi og variabilitet (CV). Et acceptabelt GMI udenfor mål giver ikke mening, hvis TIR er lav eller CV >36 %.
  2. Se på døgn-profiler. Spidsbelastninger efter måltider eller natlige dyk kan skjule sig bag et pænt gennemsnit.
  3. Sammenlign GMI og seneste laboratorie-HbA1c. Afvigelser >1 %-point (11 mmol/mol) bør føre til en systematisk fejlsøgning.

5. Plan for justering og opfølgning

  • Aftal konkrete mål (fx GMI <7,0 % og TIR >70 %).
  • Implementér én ændring ad gangen: dosis, timing eller kulhydratfordeling. Notér datoen, så næste GMI-vurdering kan knyttes til ændringen.
  • Kontroltidspunkt: typisk 2-4 uger for type 1-diabetes; 4-8 uger for stabil type 2.
  • Dokumentér beslutninger i journalen eller i appen, så patienten kan følge fremgangen.

Ved at følge denne tjekliste sikrer man, at GMI bruges som det var tiltænkt – som et nutidigt, pålideligt pejlemærke for langtidsblodsukkeret, der kan guide præcise og individuelle behandlingsbeslutninger.

Begrænsninger og faldgruber

Selv om Glucose Management Indicator (GMI) er et værdifuldt værktøj til løbende vurdering af glukosekontrol, har metoden flere begrænsninger, som både klinikere og personer med diabetes bør kende. Nedenfor finder du de vigtigste do’s and don’ts, samt eksempler på situationer hvor andre biomarkører (fx laboratorie-HbA1c eller fruktosamin) kan være mere pålidelige.

Do’s – Sådan bruger du gmi klogt

  1. Brug GMI som et supplement til Time in Range, hypoglykæmi-tid og glukose-variabilitet, ikke som eneste tal.
  2. Sørg for tilstrækkelig datakvalitet: mindst 14 sammenhængende dage med ≥ 70 % sensordækning, helst uden sygdom eller nylige behandlingsændringer.
  3. Tjek sensorkalibrering og udskift sensoren, hvis der er systematisk afvigelse mellem finger-stick og CGM.
  4. Revurder GMI ved hver konsultation og sammenhold det med laboratorie-HbA1c, hvis muligt.

Don’ts – Her kan gmi føre dig på afveje

  • GMI er ikke et diagnostisk værktøj. Brug aldrig GMI til at stille eller udelukke diabetesdiagnose.
  • Ignorér ikke biologiske outliers. Ved hæmatologiske sygdomme (fx anæmi, hæmoglobinopatier), kan sammenhængen mellem gennemsnitsglukose og HbA1c ændres markant.
  • Pas på ved graviditet. Hormonelle ændringer påvirker både glukoseprofil og hæmoglobinomsætning; anvend først og fremmest finger-stick profiler og obstetriske guidelines.
  • Vær kritisk under steroid-behandling. Hurtige glukosesvingninger og døgnrytmeforskydning gør 14-dages GMI mindre repræsentativ.
  • Overse ikke sensorfejl. Unormalt flade kurver eller abrupt “laserskårne” spikes bør altid rejse mistanke om tekniske problemer.

Hvornår skal du vælge en anden markør?

Situation Anbefalet markør Begrundelse
Hæmolytisk anæmi eller nylig blodtransfusion Fruktosamin eller CGM-TIR Forkortet erytrocytlevetid gør HbA1c og derfor også GMI upålidelige.
Graviditet (især 2.-3. trimester) Serielt finger-stick + CGM-TIR Strenge mål (3,5-7,8 mmol/L) kræver tættere real-time overvågning.
Kronisk nyre- eller leversygdom Laboratorie-HbA1c + fruktosamin Ændret proteinmetabolisme kan påvirke både CGM og HbA1c – konsistens over tid er vigtigt.
Høj-dosis steroidkur (>20 mg prednisolon dagligt) Daglig CGM-analyse Store døgnvariationer; gennemsnit maskerer hyperglykæmiske topper.
Mistanke om CGM-bias (sensor offset >1,0 mmol/L) Laboratorie-HbA1c Validering af det objektive langtidsniveau.

Konklusion: GMI er hurtig, brugervenlig og motiverende – men kun, når data er stabile og biologien spiller med. Kend begrænsningerne, og inddrag altid klinisk kontekst og alternative biomarkører, når tallene ikke giver mening.