Det er ofte svært at tage sig sammen til at motionere, især på våde, mørke eller kolde dage. Derfor er det godt at have ting, der kan motivere dig og holde dig i gang. Det kunne for eksempel være en skridttæller.
Det kan virke som en ligegyldig ting at anskaffe sig, men en skridttæller kan være en god måde at motivere dig selv på. Køb et ur med en skridttæller, så du altid kan have den på dig. På den måde kan du altid holde øje med, hvor mange skridt du har gået, og hvis du for eksempel bevæger dig meget på arbejdet, kan du hurtigt nå op på mange skridt i løbet af en dag.
Med en skridttæller kan du sætte dig et klart mål i form af et bestemt antal skridt, du vil nå op på hver dag. Det er super let at holde øje med og kan sætte gang i dit indre konkurrencemenneske.
Men hvad skal du holde dig for øjet, før du køber et ur med skridttæller?
Det er et stort marked
Det vil næppe komme bag på dig, at der findes mange forskellige ure, og at mange af dem i dag har indbyggede skridttællere. Derfor kan det være et svært valg at finde det rette ur.
Her skal du holde dig formålet for øjet. Hvis du allerede elsker at motionere og dyrker meget sport, er det måske ikke kun et ur med en skridttæller, du har brug for. Der findes også ure, der måler din puls eller tæller antallet af kilometer, du har løbet.
Jo mere aktiv du er, jo mere avanceret kan dit ur dermed være, men det vil naturligvis også afspejle sig i prisen. Du må derfor overveje, hvor meget du er villig til at betale for et ur.
Er du mere afslappet, når det kommer til at motionere, kan du let klare dig udelukkende med et ur med en skridttæller. Du skal blot have midlerne til at kunne holde øje med dit mål om et bestemt antal skridt, så du har ikke behov for en masse ekstra applikationer.
Lad være med at betale ekstra for en masse smarte features, som du alligevel aldrig får brugt.
Skal det være vandtæt?
Hvis du planlægger at løbe i alt slags vejr, så bør du kun lede efter vandtætte ure med skridttællere. Heldigvis er mange ure i dag vandtætte, så det vil ikke have den store indflydelse på dit udvalg.
Hvad med apps?
Mange ure med skridttællere er også ure, du kan få apps til. Som tidligere nævnt er der mange forskellige ting, som et ur kan hjælpe dig med, når det gælder motion. Der findes apps, der kan tælle skridt, distance, puls, hastighed og mange andre ting.
Hvis du ikke er helt sikker på, hvor avanceret et ur, du kunne tænke dig, kan du vælge et ur, der måske ikke har mange indbyggede funktioner fra starten af, men som til gengæld giver dig muligheden for at tilføje flere apps alt efter behov.
På den måde kan du også skræddersy et ur, der passer lige præcis til dine behov, uden alle mulige tilfældige apps, som du alligevel aldrig får brugt.
Hvor mange skridt skal du gå?
Endelig er det værd at overveje, hvor meget du egentlig skal bevæge dig. Hvad er det ideelle tal? Der er blevet forsket i det, og indtil videre anbefales det, at voksen tager 10.000 skridt om dagen, imens det for børn faktisk er højere med hele 12.000 skridt.
Det kan lyde som et stort tal, og det er meget generelt. Alle kan have forskellige aktivitetsniveauer. Sæt dig selv en overskueligt mål og arbejd dig op mod de 10.000 skridt.