Forestil dig, at du nyder et iskoldt glas sodavand en varm sommerdag – og pludselig melder smerten sig i storetåen med nådesløs kraft. Urinsyregigt er kendt for sine lynhurtige, invaliderende anfald, men vidste du, at sukkerarten fruktose fra netop læskedrikke, juice og andre søde fristelser kan spille en skjult hovedrolle?

I de seneste år er interessen for fruktose eksploderet. Nogle forskere kalder den endda for kroppens “dobbeltagent” – sød og uskyldig på tungen, men potentielt problematisk i led og nyrer. Men hvor stærk er forbindelsen egentlig mellem fruktose og urinsyregigt? Og gælder det samme for et stykke frisk frugt som for en dåse sodavand?

I denne artikel dykker vi ned i:

  • Hvad urinsyregigt er, og hvorfor sygdommen opstår
  • Hvordan fruktose omsættes i kroppen – og hvorfor det kan skubbe til urinsyreniveauet
  • Hvad den nyeste forskning siger om fruktose, sukkersødede drikke og risikoen for gigtanfald
  • Praktiske råd til at skrue ned for det skjulte sukker og lindre eller forebygge urinsyregigt

Uanset om du selv kæmper med urinsyregigt, har det i familien, eller blot er nysgerrig på sammenhængen mellem kost, kulhydrater og sundhed, får du her den nyeste viden – serveret i et letfordøjeligt format. Lad os tage første skridt mod mindre smerte og mere sundhed.

Hvad er urinsyregigt, og hvorfor opstår det?

Urinsyregigt (på latin arthritis urica) er en inflammatorisk gigtsygdom, som opstår, når der dannes små, nåleformede krystaller af urat (mononatriumurat) i og omkring leddene. Krystallerne fungerer som en tændsats, der igangsætter et kraftigt immunrespons med rødme, hævelse, varme og intense smerter – oftest i storetåens grundled, men også i ankler, knæ, håndled eller albuer.

Sådan dannes og udskilles urinsyre

Urinsyre er slutproduktet af nedbrydningen af puriner – stoffer, der både findes naturligt i kroppen og i visse fødevarer (fx indmad, skaldyr, øl). Processen sker primært i leveren, hvor enzymet xanthinoxidase konverterer puriner til urinsyre.

Stadie Hvad sker der? Andel urinsyre
Produktion i leveren Nedbrydning af endogene og diætære puriner ≈ 100 %
Renal udskillelse Filtration i glomeruli, reabsorption og sekretion i tubuli ≈ 60-70 %
Fækal udskillelse Nedbrydning af tarmbakterier og udfældning i fæces ≈ 30-40 %

Balancen mellem produktion og udskillelse afgør koncentrationen af urinsyre i blodet (serum-urat). Når koncentrationen overstiger ca. 0,40 mmol/L (mænd) eller 0,36 mmol/L (kvinder), kan urat begynde at udfælde som krystaller – især ved lav temperatur (hænder/fødder) eller lokal pH-ændring.

Typiske symptomer

  • Pludseligt anfald af intense ledsmerter (ofte natten).
  • Markant hævelse, rødme og varme omkring det ramte led.
  • Begrænset bevægelighed og ”følelsen af at sokken skraber mod glasskår”.
  • Feber og alment ubehag ved svære anfald.

Risikofaktorer

  1. Genetik: Variationer i transportproteiner (URAT1, GLUT9) kan nedsætte renal udskillelse.
  2. Overvægt og metabolisk syndrom: Øger både produktion og reducerer udskillelse af urinsyre.
  3. Nedsat nyrefunktion: Mindre filtration → højere serum-urat.
  4. Medicin: Diuretika, lav-dosis ASA, ciclosporin m.fl. kan hæmme uratudskillelse.
  5. Alkohol: Især øl og spiritus giver øget purinindtag og laktatproduktion, som konkurrerer om renal udskillelse.
  6. Kost med højt indhold af puriner og/eller fruktose: Øger henholdsvis produktion og nedsætter udskillelse (uddybes i næste afsnit).

Akutte anfald vs. Kronisk sygdom

Et akut anfald varer typisk 3-10 dage og efterlader leddet symptomfrit i uger eller måneder. Uden behandling kan uratkrystallerne dog ophobes og føre til kronisk tophøs urinsyregigt karakteriseret af:

  • Tophi: Synlige, hårde knuder af krystaller i hud og bløddele.
  • Hyppigere, længerevarende anfald – evt. polyartikulært.
  • Progressiv leddestruktion og funktionsnedsættelse.

Derfor anbefales at holde serum-urat under 0,36 mmol/L (0,30 mmol/L ved tophi) gennem livsstilsændringer og/eller uratsænkende medicin for at forebygge nye anfald og kroniske skader.

Fruktose i kosten: kilder og stofskifte

Fruktose forekommer naturligt i mange fødevarer, men de mængder og den form, vi indtager den på, varierer betydeligt – og det har betydning for både blodsukker, energibalance og serum-urat.

Kilder til fruktose i hverdagskosten

Kilde Typisk indhold Karakteristika
Hele frugter (æbler, pærer, druer, mango osv.) 4-8 g fruktose pr. 100 g Fiber, vand, polyfenoler, vitaminer
Honning ~38 % fruktose Flydende, naturlig blanding af fruktose og glukose
Frugtjuice & smoothies 6-12 g fruktose pr. 100 ml Fiberfattig, let at drikke store mængder
Sukker (sakkarose) 50 % fruktose Disakkarid (glukose + fruktose)
Fruktosesirup / HFCS (isoglukose) 42-55 % fruktose Findes i sodavand, ketchup, dressinger, morgenmadsprodukter mv.

Det er især de flydende og ultraforarbejdede kilder – læskedrikke, sportsdrikke, slik og bagværk – der kan levere store, hurtige doser af fruktose uden nævneværdig mæthed.

Fruktosemetabolisme i leveren – En uratskabende cocktail

  1. Optagelse: Fruktose absorberes i tyndtarmen og transporteres til leveren via portåren.
  2. Fosforylering: I hepatocytterne fosforylerer fruktokinase fruktose til fruktose-1-fosfat. Processen er ikke reguleret af insulin og forbruger ATP.
  3. ATP-tømning & AMP-ophobning: Det hastige ATP-forbrug medfører ophobning af AMP, som nedbrydes til inosin-monofosfat → hypoxanthin → xanthin → urinsyre via xanthin-oxidase.
  4. Uratdannelse: Resultatet er en hurtig stigning i både intrahepatisk og cirkulerende urinsyre inden for 15-60 minutter.
  5. Yderligere effekter: Fruktose øger de novo lipogenese og dannelsen af laktat; laktat konkurrerer med urat om udskillelse i de renale transportere (URAT1, GLUT9), hvilket kan hæmme udskillelsen af urat.

Hvorfor bekymre sig om urinsyre?

  • Akut stigning på 1-2 mg/dl i serum-urat er typisk efter en stor portion fruktose eller sodavand.
  • Hyppige “toppe” kan over tid bidrage til, at baseline-urat ligger højere, især hvis nyrernes udskillelse er kompromitteret (overvægt, hypertension, diuretika).
  • Insulinresistens, som ofte følger højt sukkerindtag, reducerer også renal uratudskillelse.

Hele frugter kontra juice og sodavand – Samme sukker, forskellig effekt

  • Fiber: Hele frugter leverer opløselige og uopløselige fibre, der bremser tarmtømning og glukose-/fruktoseabsorption. Juice og sodavand giver et ufiltreret “shot” af frie sukkermolekyler.
  • Volumen og mæthed: At tygge et æble giver mekanisk mæthed samt stræk i mavesækken. 300 ml juice passerer hurtigt og påvirker ikke appetitstyring i samme grad.
  • Polyfenoler & C-vitamin: Farvede bær, æbler, citrus osv. indeholder antioxidanter, der kan modvirke visse pro-oxidative effekter af urat. De går delvist tabt ved klarfiltrering og pasteurisering af juice.
  • Kalorie­kompensation: Flydende kalorier kompenseres dårligere end faste; det øger risikoen for overskud af både energi og fruktose.
  • Portionsstørrelse: Ét glas sodavand (330 ml) indeholder typisk 15-20 g fruktose – svarende til 3-4 hele frugter – men indtages ofte hurtigere og sammen med andre energitætte madvarer.

Sammenfattende er mængden, hastigheden og fødevarematrixen afgørende. For de fleste mennesker vil 1-3 stykker frisk frugt dagligt ikke udgøre et problem for urinsyrebalancen, mens et regelmæssigt højindtag af sukkersødede drikke sandsynligvis vil gøre det.

Hvad siger forskningen om fruktose og urinsyregigt?

De seneste to årtier har en række store befolkningsundersøgelser koblet et højt indtag af fruktose – særligt fra sukkersødede drikkevarer (SSB) – til både forhøjede serum-urat-niveauer og øget forekomst af urinsyregigt.

  • Nurses’ Health Study I & II og Health Professionals Follow-up Study (ca. 170.000 deltagere) viser en dosis-respons-kurve: >1 SSB/dag øger risikoen for urinsyregigt med 74 % hos kvinder og 45 % hos mænd sammenlignet med <1 SSB/md.
  • Atherosclerosis Risk in Communities (ARIC) fandt, at personer i øverste kvartil for fruktoseindtag havde 1,8 gange højere sandsynlighed for hyperurikæmi end dem i nederste kvartil, justeret for alder, BMI og alkohol.
  • Metaanalyser af 17 kohortestudier (≈250.000 personer) konkluderer samlet, at hver ekstra 355 ml SSB/ dag øger risikoen for urinsyregigt med 13-19 %.

2. Kliniske interventionsstudier (rct’er og korttidsforsøg)

Design Fruktosedosis Varighed Effekt på serum-urat
Randomiseret crossover (n=16, raske mænd) 80 g fruktose i drik 4 u +0,38 mmol/l (p<0,01)
RCT, energibalance (n=73, overvægtige) 150 g/d (SSB) 2 u +12 % stigning
Metaanalyse af 18 RCT’er Mediane 95 g/d 1-16 u +0,27 mmol/l (95 % CI: 0,12-0,42)

Når fruktosen erstatter andre kulhydrater kalorie-for-kalorie, ses der ofte ingen signifikant uratstigning. Stigningen fremkommer primært, når fruktosen gives som ekstra energi og/eller som flydende sukkeropløsning.

3. Dosis-respons og mulige mediatorer

  1. ATP-tømning i leveren → ↑ AMP → ↑ de novo urat. Mekanismen aktiveres allerede ved ~50 g fruktose i én bolus.
  2. Insulinresistens kan nedsætte renal uratudskillelse og forstærke effekten.
  3. Vægtøgning (fra overskudskalorier) forklarer en del af den langsigtede stigning i serum-urat, men akutte effekter ses selv ved vægtstabilitet.

4. Hele frugter versus juice & sodavand

  • Hele frugter: Lavere fruktosedensitet, højere fiberindhold, polyfenoler og C-vitamin kan øge uratudskillelsen i nyrerne. Observationsstudier finder ingen sammenhæng mellem højt frugtindtag og urinsyregigt – tværtimod antydes en beskeden beskyttende effekt.
  • Frugtjuice & SSB: Hurtig absorptionshastighed, fravær af fiber og høj energitæthed. For disse kilder er sammenhængen med hyperurikæmi konsistent.

5. Confoundere og metodiske udfordringer

Alkohol, især øl (pga. puriner), og purinrig kost (indmad, skaldyr) kan både øge uratproduktionen og hæmme udskillelsen. Justering for disse faktorer mindsker, men eliminerer ikke, associationen mellem fruktose og urat. Selvrapporteret kostindtag, reverse causation (syge personer reducerer SSB) og publikationsbias er fortsatte udfordringer.

6. Kliniske retningslinjer og evidensstyrke

  • American College of Rheumatology (2020) anbefaler at begrænse sukkersødede drikke til patienter med urinsyregigt (styrke B, moderat evidens).
  • EULAR (2019) nævner “fruktoserige drikkevarer” som en udløsende faktor og anbefaler reduktion (styrke C, svag evidens).
  • Danske DSAM-vejledninger pointerer SSB som en del af den samlede livsstilsrådgivning, men betoner, at data på frugt er utilstrækkelige til at fraråde normale mængder.

Sammenfatning: Den samlede evidens peger på, at højt indtag af tilsat fruktose – især fra sukkersødede drikke – øger serum-urat og risikoen for urinsyregigt. Sammenhængen er stærkest i observationelle data, mens RCT’er giver biologisk plausibilitet, men er kortvarige. Hele frugter ser ikke ud til at udgøre et problem i de mængder, de fleste danskere spiser.

Praktiske anbefalinger til kost og livsstil

Selv om urinsyregigt først og fremmest styres af kroppens samlede dannelse og udskillelse af urinsyre, kan dét, du spiser og drikker til daglig, gøre en reel forskel. Nedenfor finder du et praktisk “værktøjssæt” til at holde både fruktoseindtaget og de øvrige livsstilsfaktorer på et niveau, der understøtter lavere serum-urat.

  1. Begræns sukkersødede drikke – de er den største fruktose-synder
    • Sigt efter maksimalt én lille portion (2-3 dl) om ugen – og gerne ingen.
    • Læskedrikke, iste på flaske, energidrikke og sportdrikke leverer 25-35 g fruktose pr. 330 ml.
    • Gå efter light-varianter uden fruktose eller andre former for tilsat sukker, hvis du savner smagen af sodavand.
  2. Hold igen med store glas juice og smoothies
    • Et enkelt glas (1,5 dl) dagligt regnes som en maksimal rimelig mængde.
    • Blendede/bestilte smoothies kan snildt indeholde 40-50 g fruktose – svarende til 1-2 sodavand.
    • Vælg vand eller danskvand som tørstslukker og gem juicen til en lejlighedsvis nydelse.
  3. Vælg hele frugter – og hold dig til moderate mængder
    • To stykker frugt (ca. 200 g) dagligt er passende for de fleste med urinsyregigt.
    • Fibre, C-vitamin og polyfenoler i hele frugter ser ud til delvist at modvirke fruktosens urat-effekt.
    • Varier mellem bær, citrus, æbler og pærer; tørret frugt er mere koncentreret og bør begrænses.
  4. Læs varedeklarationer for skjult fruktose
    • Se efter ord som fruktosesirup, glucose-fructose-sirup, HFCS (high-fructose corn syrup) eller blot sukker.
    • Også krydderketchups, morgenmadsprodukter, barer og “sunde” yoghurt kan gemme store mængder.
  5. Prioritér drikke, der ikke påvirker urinsyren
    • Vand – med eller uden bobler.
    • Usødet kaffe (3-4 kopper/dag er forbundet med lavere urat i flere studier).
    • Grøn eller sort te uden sukker.
    • Mælkeprodukter med lavt fedtindhold kan også hjælpe med at sænke serum-urat.
  6. Arbejd aktivt med vægten, hvis du er overvægtig

    Fedtvæv producerer flere signalstoffer, der hæmmer uratudskillelsen, og vægttab på blot 5-10 % af kropsvægten kan reducere både uratniveau og hyppigheden af anfald.

  7. Moderér alkohol – især øl
    • Øl indeholder både alkohol og puriner og er den drik, der oftest udløser et akut anfald.
    • Sprit (gin, vodka) øger især risikoen ved højere doser, mens moderat vinindtag (< 1 glas/dag) har en mindre markant effekt.
    • Prøv “af-alkoholiseret” øl eller vin, hvis du savner smagen.
  8. Hold øje med fødevarer med meget purin
    Purinindhold Eksempler Anbefaling
    Meget højt
    (>300 mg/100 g)    		 Indmad (lever, nyre), ansjoser, sardiner, sild, makrel Undgå eller sparsomt ved sjældne lejligheder
    Mellem
    (150-300 mg/100 g)    		 Rødt kød, skaldyr, øl-gær Små portioner (max 100 g ad gangen, 1-2 gange/uge)
    Lav
    (<150 mg/100 g)    		 Fjerkræ, fisk som torsk og laks, æg, mejeriprodukter, de fleste grøntsager Kan indgå dagligt
  9. Pas på “dobbelte” triggers

    Sukkersødede cocktails (f.eks. rom & cola) og energidrik blandet med spiritus kombinerer alkohol, fruktose og ofte koffein – en potent opskrift på høje uratniveauer.

  10. Samspil med uratsænkende medicin
    • Allopurinol, febuxostat og pegloticase virker bedre, når fruktoseindtaget er lavt og vægten stabil.
    • Pludseligt vægttab eller strenge fastekure kan forbigående øge serum-urat; tal med din læge, før du starter ketogen diæt eller intermitterende faste.
    • Diuretika, low-dose ASA og visse immun­supprimerende midler hæmmer uratudskillelsen – ekstra grund til at skrue ned for fruktose­kilderne.
  11. Hvornår skal du søge professionel hjælp?
    • Hvis du oplever mere end to anfald om året – få justeret medicinen og din kostplan.
    • Ved vedvarende forhøjet serum-urat (>360 µmol/L) trods livsstilsændringer.
    • Når du har flere risikofaktorer (type 2-diabetes, nyresygdom, svær overvægt).
    • Hvis du er i tvivl om, hvordan du praktisk reducerer fruktoseindtaget – en klinisk diætist kan hjælpe med personlige menu-forslag.

Husk: Det handler ikke om at eliminere frugtglæden, men om at vælge de rigtige mængder og typer, så du kan holde urinsyren i skak og stadig spise varieret og velsmagende.