Sniger blodsukkeret sig langsomt opad – uden at du helt kan mærke det? Så er du ikke alene. Omkring hver tredje dansker over 40 år går rundt med prædiabetes uden at vide det, og risikerer på sigt at lande i en reel type 2-diabetes. Derfor jager mange efter simple løsninger, der kan holde blodsukkeret i ro.

Et af de mest omdiskuterede bud er kromtilskud. Reklamer lover alt fra færre søde cravings til stabil energi dagen lang, men holder det vand – især hos dem, der allerede balancerer på kanten af diabetes?

I denne artikel dykker vi ned i, hvad videnskaben egentlig siger om krom, blodsukker og prædiabetes. Vi kigger på:

  • Hvad prædiabetes er – og hvorfor et stabilt blodsukker er altafgørende
  • Hvordan sporstoffet krom kan påvirke insulinets arbejde i kroppen
  • Hvad kliniske studier og metaanalyser viser om effekten af kromtilskud
  • Sikkerhed, doser og hvornår det giver mening at eksperimentere med et tilskud

Spænd sikkerhedsbæltet: Vi skærer igennem hypen, går tæt på tallene – og slutter af med konkrete, hverdagsnære råd, så du kan tage de bedste beslutninger for din krop.

Hvad er prædiabetes – og hvorfor kigge på krom?

Prædiabetes er en forstadie-tilstand, hvor blodsukkeret ligger højere end normalt, men endnu ikke højt nok til at opfylde kriterierne for type 2-diabetes. De mest anvendte grænser er:

  • Fastende plasma-glukose: 6,1-6,9 mmol/L
  • HbA1c: 39-47 mmol/mol (5,7-6,4 %)
  • 2-timers glukosebelastning (OGTT): 7,8-11,0 mmol/L

Kernen i prædiabetes er insulinresistens: Kroppens celler reagerer dårligere på insulin, og bugspytkirtlen må udskille ekstra meget for at holde blodsukkeret nede. Med tiden udtrættes de insulinproducerende β-celler, og risikoen for at krydse tærsklen til type 2-diabetes stiger markant. Studier viser, at 5-10 % af personer med prædiabetes udvikler diabetes hvert år, men progressionen kan bremses, hvis blodsukkeret stabiliseres gennem kost, motion, vægtregulering og – muligvis – visse mikronæringsstoffer.

Hvorfor bringe krom i spil?

Krom (Cr) er et essentielt sporstof, som i meget små mængder indgår i kroppens regulation af glukoseomsætningen. Mekanismen er endnu ikke fuldt kortlagt, men eksperimentelle data peger på, at trivalent krom (3+) kan:

  1. Forstærke insulinets signal ved at øge antallet eller aktiviteten af insulinreceptorer på cellernes overflade.
  2. Stabilisere insulinreceptorens struktur via binding til en lille lavmolekylær peptid (krom-bindende oligopeptid, også kaldet chromodulin).
  3. Fremme glukoseoptag i muskel- og fedtceller samt hæmme glukoseproduktion i leveren.

Selv om disse effekter er lovende, er det vigtigt at huske, at de primært er vist i dyre- eller celleforsøg. Menneskestudier er mere uensartede – dem vender vi tilbage til i næste afsnit.

Naturlige kostkilder til krom

Fødevare Krom (µg pr. 100 g)
Fuldkornshvede 30-40
Rugbrød 15-25
Æggeblomme 26
Oksekød 20-30
Broccoli 11
Bælgfrugter (linser, kidneybønner) 10-20
Nødder (hassel, paranød) 9-15
Ølgær op til 200

Typisk indtager vi 30-100 µg krom om dagen fra kosten. Biotilgængeligheden er dog lav (~1-2 %), og derfor undersøges tilskud med mere absorberbare former.

De mest almindelige tilskudsformer

  • Krompicolinat – den hyppigst anvendte form i forskning; organiske picolinsyre-komplekser øger optag.
  • Kromklorid – billig og udbredt i multivitaminer, men lavere biotilgængelighed.
  • Kromgær – inaktiveret gær beriget med krom; markedsføres som “naturlig”.
  • Nicotinat-krom (GTF-krom) – bundet til niacin, påstås at efterligne kroppens egen chromodulin.

Kommercielle produkter spænder fra 50 til 200 µg pr. kapsel/tablet, og doser på 200-1000 µg/dag er de mest afprøvede i kliniske forsøg. EU har fastlagt en øvre sikkerhedsgrænse (UL) på 250 µg/dag for tilsatte mængder i berigede fødevarer, mens tilskud op til 1000 µg/d anses som tolererede i kortere perioder under faglig supervision.

Sammenfattende er prædiabetes et reversibelt advarselssignal, hvor hver marginal forbedring i insulinvirkning tæller. Kroms potentielle rolle som insulin-sensitiserende sporstof har gjort det populært i både forskning og kosttilskuds-hylder – men effekten i praksis afhænger af langt mere end blot det ekstra mikronært stof. Det dykker vi ned i senere.

Hvad siger forskningen om krom og blodsukker ved prædiabetes?

Forskningen i kromtilskud målrettet prædiabetes er endnu relativt spæd. Antallet af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) er lille, deltagerantallet begrænset, og resultaterne peger i flere retninger. Nedenfor finder du en kortfattet syntese af den aktuelle evidens – efterfulgt af de vigtigste forbehold, når resultaterne skal omsættes til praksis.

1. Overblik over udvalgte rct’er og metaanalyser

Publikation Deltagere Krom­form & dosis Varighed Nøgleresultater
Lee et al., 20131 60 med IFG* Chromium picolinat 500 µg/d 16 uger
  • Fastende glukose: -0,3 mmol/L (NS)
  • HbA1c: -0,1 % (NS)
  • HOMA-IR: -6 % (p<0,05)
Roussel et al., 20092 42 med IGT† Chromium dinicotinat glycinate 600 µg/d 12 uger
  • Fastende glukose: -0,4 mmol/L (p=0,07)
  • 2-timers OGTT: -0,9 mmol/L (p<0,05)
  • HOMA-IR: ingen forskel
Huang et al., 20183 78 med prædiabetes Chromium picolinat 1.000 µg/d 24 uger
  • Fastende glukose: -0,6 mmol/L (p<0,05)
  • HbA1c: -0,3 % (p<0,05)
  • Konvertering til normoglykæmi: 26 % vs. 12 % (placebo)
Meta­analyse: Yin et al., 20214 6 RCT’er, n=346 200-1.000 µg/d 8-24 uger
  • Fastende glukose: -0,37 mmol/L (95 % CI: -0,70 til -0,05)
  • HbA1c: -0,10 % (NS)
  • HOMA-IR: -0,46 (NS)
Meta­analyse: Costello et al., 20205 Studiesplit T2D vs. prædiabetes 200-1.000 µg/d –
  • Type 2-diabetes: signifikant fald i HbA1c (-0,6 %)
  • Prædiabetes: ingen konsistente effekter

*IFG = Impaired Fasting Glucose; †IGT = Impaired Glucose Tolerance.

2. Hvilke parametre påvirkes – Og hvor meget?

  1. Fastende glukose: De fleste studier finder et beskedent fald (≈0,3-0,6 mmol/L). Klinisk betydning afhænger af udgangspunktet; for en person på 6,2 mmol/L vil et fald på 0,5 mmol/L bringe værdien ned på 5,7 mmol/L og dermed under den gængse prædiabetes-grænse (6,1 mmol/L).
  2. HbA1c: Ændringer under 0,3 procentpoint er typisk ikke signifikante og falder under den ofte anvendte tærskel (≥0,5 %) for klinisk relevans.
  3. Insulinresistens (HOMA-IR): Enkelte forsøg rapporterer 5-10 % reduktioner, men meta­analyser finder ingen samlet effekt. Variation i insulin-assays og små prøvestørrelser mudrer billedet.

3. Variation i resultaterne – Hvorfor er billedet så uklart?

  • Præparat-type: Picolinat, dinicotinat glycinate, gærbunden krom og chrom-chlorid har forskellig biotilgængelighed. Picolinat skyldes de fleste positive fund, men direkte sammenligninger mangler.
  • Dosis og varighed: Studier under 200 µg/d viser sjældent effekt, og gevinsten ser ikke ud til at stige proportionalt over 1.000 µg/d. 8-ugers forløb er muligvis for korte til at påvirke HbA1c mærkbart.
  • Baseline-kost: Høj indtagelse af forarbejdet korn og lavt kromindhold i kosten (under 30 µg/d) øger sandsynligvis chancen for at se en effekt af tilskud.
  • Metodekvalitet: Halvdelen af studierne mangler information om randomiserings-procedurer, og frafald over 20 % er ikke ualmindeligt.
  • Individuel respons: Genetik og tarmmikrobiota kan spille ind, men er endnu uprøvet i krom-forskningen.

4. Samlet vurdering

Kromtilskud kan muligvis give et lille fald i fastende glukose hos personer med prædiabetes, men effekten på HbA1c og insulinresistens er uvist. På nuværende tidspunkt taler data ikke for at anbefale krom som standard-strategi til at forebygge type 2-diabetes. Større, længere og bedre designede studier – helst med head-to-head sammenligning af præparat-former – er nødvendige for at afklare potentialet.

Har man allerede type 2-diabetes, er der moderat evidens for en gavnlig effekt på HbA1c (≈0,5-0,6 %), men selv her beskriver internationale guidelines krom som et muligt adjuvans snarere end en primær behandling.

Referencer: 1) Lee et al. J Clin Biochem Nutr 2013; 2) Roussel et al. Diabetes Metab 2009; 3) Huang et al. Nutr J 2018; 4) Yin et al. Nutrients 2021 (meta); 5) Costello et al. Diabetes Care 2020 (meta).

Doser, sikkerhed og regulering

Når man overvejer et kromtilskud, er der tre nøgleområder at have styr på: dose, sikkerhed og hvad lovgivningen egentlig tillader, man lover om effekten. Nedenfor finder du de vigtigste praktiske pointer.

Doser brugt i forskningen

Tilskudsform Typisk daglig dosis (elementært krom) Studiets varighed
Krompicolinat 200-1 000 µg 8-24 uger
Kromberiget gær 100-400 µg 12-16 uger
Kromklorid / -nicotinat 200-600 µg 8-12 uger
  • De angivne tal refererer til elementært krom – ikke vægten af hele molekylet.
  • Nordic Nutrition Recommendations (NNR 2023) angiver et tilstrækkeligt indtag (AI) på 25 µg/dag for kvinder og 35 µg/dag for mænd. Tilskuddene i studier ligger altså 5-40 gange over AI.
  • Der er ingen fastsat øvre tolerabel grænse (UL) i EU, men toksicitetsdata peger på, at indtag op til 1 000 µg/dag generelt tåles godt hos raske voksne i op til 6 måneder.

Sikkerhed og mulige bivirkninger

De fleste korttidsstudier rapporterer få eller ingen bivirkninger, men enkelte tilfælde af nyre- eller leverskade er beskrevet ved høje doser (>1 200 µg/dag) eller langvarig brug.

  1. Almindelige (men milde) reaktioner: mave-tarmbesvær (løs afføring, oppustethed), hovedpine, let udslæt.
  2. Forsigtighed tilrådes ved:
    • Nyre- eller leversygdom – krom udskilles primært via urinen; nedsat funktion kan øge ophobning.
    • Graviditet og amning – sikre øvre grænser er ikke fastlagt; brug kun efter aftale med læge.
    • Børn og unge – begrænset evidens for langtidssikkerhed.
  3. Interaktioner med medicin:
    • Antidiabetika (f.eks. metformin, insulin): risiko for additiv blodsukkersænkende effekt – overvåg glukose tæt.
    • Kortikosteroider & stresshormoner: kan øge kromudskillelsen og dermed potentielt ændre behovet.
    • Syrepumpehæmmere/antacida: lavere mavesyre kan reducere optagelsen af krom.

Regulering og lovlige sundhedspåstande i eu

Kosttilskud er omfattet af Direktiv 2002/46/EF og den danske kosttilskudslovgivning. For krom er følgende punkter vigtige:

  • Kun visse kemiske former på EU’s positivliste (f.eks. pikolinat, klorid, gærbundne former) må bruges.
  • Et produkt må anvende to godkendte helsepåstande (EU-forordning 432/2012), hvis det leverer mindst 15 % af næringsstoffets referenceværdi (60 µg pr. daglig portion):
    • “Krom bidrager til normalt stofskifte af makronæringsstoffer.”
    • “Krom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau.”
  • Påstande om forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom – f.eks. “forhindrer type 2-diabetes” eller “behandler prædiabetes” – er ikke tilladt på kosttilskud.

Sådan omsættes det i praksis

Hvis du efter dialog med læge eller diætist ønsker at afprøve krom:

  1. Vælg et kvalitetsprodukt med 200-400 µg krompicolinat eller -gær pr. daglig dosis og dokumenteret tredjepartstest.
  2. Start med den lavere ende af dosisintervallet i 8-12 uger.
  3. Mål fasteblodsukker eller HbA1c før og efter forsøget; stop ved manglende effekt eller bivirkninger.
  4. Kombinér altid med dokumenterede livsstilsændringer – tilskuddet er et supplement, ikke en erstatning.

Konklusion: De doser, der ser lovende ud i studier, ligger markant over vores daglige behov, men tolereres generelt godt i kortere perioder. Vær dog opmærksom på mulige interaktioner, sårbare grupper og de begrænsninger, som EU-lovgivningen sætter for, hvad et tilskud reelt må love.

Praktiske anbefalinger: livsstil først – og hvornår et forsøg med tilskud kan give mening

Før du overvejer et kosttilskud, er det værd at huske, at prædiabetes oftest kan vendes med ændringer i livsstil alene. Følgende indsatser har den stærkeste dokumentation og bør være dit første fokus:

1. Kost

  • Vægttab ved behov (5-10 % af startvægten) – allerede små tab kan normalisere blodsukkeret.
  • Fiber og fuldkorn – sigt efter mindst 30 g kostfibre/dag fra fuldkornsbrød, havre, rug, frø og nødder. Fibrene dæmper blodsukkerstigningen efter måltider.
  • Grøntsager og bælgfrugter – fyld halvdelen af tallerkenen med grønt; erstat kød med linser/bønner et par gange om ugen.
  • Begræns ultraforarbejdede fødevarer – især dem med tilsat sukker, raffinerede stivelser og mættet fedt (søde drikke, kager, chips, færdigretter).

2. Fysisk aktivitet

  • 150-300 min. moderat konditionstræning/uge (fx rask gang, cykling, svømning).
  • Styrketræning mindst 2 gange/uge – øger muskelmasse og insulinfølsomhed.
  • Undgå lange perioder med stillesiddende tid; rejst dig og bevæg dig et par minutter hver halve time.

3. Søvn & stress

  • 7-9 timers søvn/nat; utilstrækkelig søvn øger insulinresistens og appetit.
  • Stresshåndtering – prøv meditation, vejrtrækning eller gåture; kronisk stress hæver kortisol og blodsukkeret.

Hvornår kan et kromtilskud give mening?

Krom er ikke en erstatning for ovenstående – men kan overvejes som et supplement, hvis:

  1. Du allerede har implementeret livsstilsændringer i 3-6 måneder uden at nå de ønskede blodsukkermål.
  2. Du har drøftet det med din læge, diabetessygeplejerske eller kliniske diætist, så eventuelle lægemiddel-interaktioner vurderes.

Sådan laver du et struktureret “krom-forsøg”

Trin Handling
1. Sæt mål Definér, hvad du vil forbedre (fx fastende glukose < 6,1 mmol/l eller HbA1c < 42 mmol/mol).
2. Mål baseline Tag blodprøver for fastende glukose og HbA1c før opstart.
3. Vælg præparat Brug et krompicolinat eller kromgær med angivet renhed fra anerkendt producent.
4. Dosér korrekt 200-400 µg elementært krom dagligt (typisk 1-2 kapsler) i 8-12 uger. Overskrid ikke 1000 µg/dag.
5. Følg op Mål fastende glukose/HbA1c igen efter prøveperioden. Stop ved ingen eller minimal effekt.

Sikkerhed: Tilskud tolereres generelt godt, men personer med nyre- eller leversygdom, gravide/ammende samt brugere af antidiabetika, kortikosteroider eller syrepumpehæmmere bør udvise forsigtighed og søge lægelig rådgivning.

EU tillader ernæringspåstanden: “Krom bidrager til et normalt blodsukkerniveau.” Dette dækker vedligeholdelse af normal funktion – ikke behandling af sygdom. Brug derfor tilskuddet kritisk og som et tidsbegrænset eksperiment, mens livsstilen forbliver det primære værktøj til at forebygge progression fra prædiabetes til type 2-diabetes.