Kender du følelsen af at sidde med morgenkaffen, avisen og et halvt udfyldt krydsord - men én enkelt ledetråd holder dig fanget? Ordet “dele” popper op igen og igen, men ruden matcher aldrig helt: Tre bogstaver? Fem? Et verbum eller et navneord? Pludselig føles hjernen lige så sulten efter løsningen, som kroppen er efter de rette kulhydrater.
På Kulhydrater og Sundhed elsker vi ikke kun fuldkorn og langsomme sukkerarter - vi er også vilde med små mentale snack-pauser, der booster dit velbefindende. I denne guide tager vi dig med ind i krydsordets verden og serverer den ultimative ordliste til “dele” - fra lynhurtige trebogstavssvar til faglige tungvægtere på tolv. Så hæld mere kaffe op, fold avisen ud og lad os knække koden sammen!
De mange betydninger af “dele” – fra at skære op til at være fælles om noget
Grundbetydningen af at dele er helt jordnær: noget skæres, klippes eller snittes så det bliver til flere stykker. I krydsord dukker den handling ofte op i former som opdele, uddele, partere eller det mere skolematematiske dividere. Alle beskriver den aktive proces, hvor en helhed gøres til mindre enheder - om det så gælder brødet, kagen eller regnestykket 12 ÷ 3.
| Ordklasse | Eksempler | Typisk brug |
|---|---|---|
| Navneord (flertal) | dele, stumper, reservedele | “Motorens dele ligger på bordet” |
| Verbum (infinitiv) | dele, opdele, fordele | “Vi skal dele regningen” |
| Verbum (bøjet) | deler, delte, deles | “Ansvar deles mellem kollegerne” |
Så snart vi går fra det håndgribelige til det abstrakte, skifter betydningen retning: man deler ansvaret, deler en mening på sociale medier eller praktiserer fildeling online. Her handler det ikke om at skære i noget fysisk, men om at gøre noget fælles - ofte uden at mængden bliver mindre. Krydsord kan signalere denne overførte betydning med ledetråde som “fælles om”, “samkøre” eller “P2P-handling”.
- Socialt: dele regning, dele bolig, dele kørselsordning.
- Emotionelt: dele glæde, dele sorg, dele en oplevelse.
- Digitalt: fildeling, dele et opslag, dele skærm.
Hurtige løsninger: 3–4 bogstaver
Når en krydsordsrude kun efterlader plads til tre-fire bogstaver, er det som regel her, du finder de allerhurtigste løsninger. Ordene nedenfor er næsten faste inventar i både ugeblads- og aviskryds, fordi de dækker flere betydninger af “dele” - fra konkrete stumper til at være “fælles om noget”.
3 bogstaver - de ultrakorte klassikere:
- led - et fysisk led på kroppen eller i en kæde; bruges også om et afsnit i fx argumenter.
- lod - en portion eller part (fx “sin lod i livet”); i elektronik er det en loddet metalklump.
- lem - dør- eller lågeplade, men også et kropslem; begge dele er “adskilte dele af noget større”.
- del - det mest direkte svar; kan dække alt fra bildele til “dele af regningen”.
4 bogstaver - stadig kort, men med lidt flere nuancer:
- part - juraterm for én af parterne i en aftale; kan også stå for en “andel” af noget.
- gren - en forgrening på et træ eller et “fag-gren” i sporten; begge signalerer opdelte sektioner.
Husk, at konteksten ofte afslører det rigtige valg: handler resten af krydsordet om anatomi, peger led eller lem sig til; er temaet natur, falder valget tit på gren; og i juridiske eller økonomiske ruder er part eller lod hyppige. Brug de krydsende bogstaver til at sortere de resterende kandidater fra - især vokalerne E, O og A gør hurtigt forskellen.
Dele krydsord 5 bogstaver – de mest sandsynlige kandidater
Fem bogstaver er krydsordskonstruktørens sweet-spot: langt nok til at give afveksling, men kort nok til at passe ind næsten alle steder. Når ledetråden blot lyder “dele”, skal du derfor straks afprøve de klassiske femmere - både de, der betyder “en part”, og dem, der beskriver selve handlingen at dele. De fungerer som praktiske “joker-ord”, fordi de dækker et bredt spektrum af temaer fra matematik over politik til gør-det-selv.
| Ord (5 bogst.) | Ordklasse | Typisk krydsord-vinkel |
|---|---|---|
| andel | navneord | “Del af kage”, “kvote”, “ejer-…” |
| stump | navneord | “Afskåret del”, “lille bid” |
| parti | navneord | “Fraktion”, “politisk -del”, “portion varer” |
| kvote | navneord | “Fordelt mængde”, “fiskeri-…” |
| skære | verbum, infinitiv | “At dele med kniv”, “op-…”, “ned-…” |
| del es | verbum, passiv | “Fordeles”, “opdeles” |
| deler | verbum, nutid | “Han … kagen”, “matematik: 4 … med 2” |
| delte | verbum, datid | “Hun … ud”, “fortid” |
| split | låneord, både sb. & vb. | “Splint”, “fildeling”, “spiltrick” |
Når du vælger mellem kandidaterne, så brug krydsbogstaverne aktivt: -E i slutningen peger ofte på delte eller skære, mens et indledende A- eller P- trækker mod andel eller parti. Temaet i resten af krydsordet hjælper også: står der fisk, tænk kvote; står der elektronik, kan split (som i “split-screen”) være løsningen. Med disse ni hyppige femmere i baghovedet er du sjældent mere end én blyantsstreg fra at knække ruden.
Mellemlængde svar: 6–7 bogstaver
Står du med et felt på seks-syv ruder, er chancen stor for, at krydsordsskaberen har valgt et af de solide hverdagsord som opdele eller uddele. Begge rammer midt i den konkrete handling: at snitte et helt stykke i mindre enheder (opdele) eller sende portioner rundt til andre (uddele). Lige så brugte er de mere neutrale skille og stykke, der begge - afhængigt af konteksten - kan dække alt fra at skære brødet til at adskille data i en IT-sammenhæng.
| 6 bogstaver | 7 bogstaver | Typisk betydning |
|---|---|---|
| afsnit | opskære | Tekst- eller køkkenknivens inddeling |
| fordele | partere | Fordele ressourcer / skære kød i stykker |
| moduler | segment | Enklere enheder i et større system |
Husk, at krydsord ofte leger med de overførte betydninger: segment kan være alt fra en markedsdel i erhvervs-sprog til en mandarinskive i frugtskålen, mens afsnit både kan være TV-episoden og kapitlet i romanen. Brug derfor de krydsende bogstaver aktivt: endelsen -e peger tit på en infinitiv (skille) eller flertalsform (moduler), mens et ekstra -r kan signalere nutidsverbum (fordeler) i syv felter.
Længere og fagsproglige løsninger: 8+ bogstaver
Når en krydsordsforfatter sigter efter at drille os med længere løsninger, trækker vedkommende tit på fagsprog - ord der præcist beskriver at dele noget fysisk, logisk eller abstrakt. De har den fordel, at de giver mange konsonanter at krydse med, men også den ulempe, at de sjældent falder én ind først. Her kommer et overblik over de hyppigste 8-12 bogstavs-kandidater.
Matematik & datalogi: Her står dividere (8) klassisk for at dele tal, mens partitionere (12) bruges, når man i databaser eller harddiske opdeler et helt datasæt i mindre, håndterbare bidder. Begge ord afslører sig ofte ved endelserne -ere og -tionere, som kun få andre krydsordssvar passer på.
Mekanik & teknik: Skal noget fysisk skilles ad, kommer ordene med skruer og møtrikker på banen:
- Komponenter (11) - generel betegnelse for de enkelte dele i en maskine eller et kredsløb.
- Elementer (9) - bruges både om byggedele, kemiske stoffer og kode-elementer i software.
- Reservedele (11) - klassiker i bil- og cykelkrydsord; peger på udskiftelige dele.
Anatomi & biologi: Mennesket (og dyret) består af mange legemsdele (10). I snitplaner taler læger om sektioner (9), og insekter kan zoologisk være segmenterede (segmentere, 10 i infinitiv). Finder du stikord som “kroppen”, “torsodel”, “insektskrop” eller “anatomisk opdelt”, er du tæt på løsningen.
Som altid gælder det om at tjekke krydsende bogstaver: De lange svar har sjældent æ/ø/å, men til gengæld markante mønstre som -ment-, -tion- eller de dobbelte konsonanter i reservedele. Får du første eller midterste stavelse på plads, falder resten ofte på plads - og brikkerne, ja, de deler sig selv.
Vælg korrekt betydning: ordklasse, kontekst og tema
Når en krydsordledetråd blot skriver “dele”, starter det afgørende spørgsmål med ordklassen. Slutter ruden på -E, -ER eller -ES, peger det oftest på et verbum (opdele, uddele, deles). Står der derimod “dens dele” eller “flere dele”, er der næsten altid tale om et navneord i flertal (led, stumper, parter). Ordklassevalget skærer straks halvdelen af kandidaterne væk - husk, at bøjnede former (deler/delte) stadig tæller som verbum, mens sammensætninger (legemsdele, reservedele) som regel er navneord.
Dernæst kommer konteksten. Krydsordskonstruktører elsker små tema-spor, som lynhurtigt indsnævrer feltet. Her er nogle klassiske “dele-universer” og de typiske løsninger, de peger på:
| Tema i krydsordet | Mulige svar |
|---|---|
| IT / internet | share, split, peer, fildeling (torrent), partition |
| Jura / aftaler | parter, kvote, lod, andel |
| Anatomi | lem, led, organ, legemsdele |
| Mekanik / teknik | gear, modul, reservedele, komponent |
| Kultur / sprog | opinion, mening, synspunkt, accent |
Til sidst er det værd at granske de omkringliggende felter: Et enkelt Æ/Ø/Å i krydset kan afsløre om du leder efter skære frem for split, og en strategisk placeret konsonant viser hurtigt forskellen på part og park. Præcis som ordet “matador” kan skifte betydning mellem tyrefægter, TV-serie og brætspil, skifter “dele” karakter med den mindste kontekstændring. Brug derfor altid både ordklasse, tema og de kendte bogstaver som et tredobbelt filter - så rammer du sjældent ved siden af.
Brug kryds: endelser, æ/ø/å og sammensætninger
Når du tjekker dine kryds, så lad øjnene glide hen over bøjningsenderne først. Det er nemlig her, de hurtigste “aha-oplevelser” gemmer sig. Et enkelt S kan afsløre, at ledetråden kræver genitiv (dels, parts), mens et E eller ER ofte peger på flertal (dele, parter, stumper). For udsagnsordene er præteritum-T en klassiker: deler → delte; passiv ender typisk på -s: del → deles. Brug derfor de bogstaver, du allerede har krydset ind, til hurtigt at afvise de former, der slet ikke passer i ruden.
I danske krydsord er æ, ø og å stadig lidt af en joker. Møder du tomme felter, hvor du forventer en af vokalerne med prik eller bolle, så tænk straks på de klassiske erstatninger: Æ → AE, Ø → OE, Å → AA. “Afdeling” kan derfor både stå som AFDELING og AFDELiNG, men også som AFDELiNG i gamle skemaer, hvor æ’et omskrives: AFDELiNG → AFDELING. På samme måde bliver skære til SKAERE, og årdel til AARDEL. Har du allerede et A, O eller A i feltet, så tænk på, om det i virkeligheden skjuler en æ, ø eller å.
Til sidst: husk at mange såkaldte “phrasal verbs” på dansk skrives i ét ord, når de optræder som løsningsord. Krydsordsmageren klipper simpelthen mellemrummet væk. Et par ofte brugte eksempler er:
- uddele (dele ud)
- opdele (dele op)
- neddele (dele ned - typisk om grafer eller budgetter)
- fordele (dele for)
- inddele (dele ind)
Har du derfor bogstaverne _DDELE liggende, så tænk hellere “opdele/uddele” end “dele op/ud”. Det samme gælder overførte betydninger: “at dele musik” bliver til fildeling, “fælles ejerskab” kan være sameje, og selv en tv-serie kan optræde som Matador - noget, vi deler som kulturreference. Sæt krydserne rigtigt, så finder du oftest hele løsningen gemt i sammensætningen.