Igennem mange år er der blevet arbejdet på at skabe metoder, hvorpå man kan tabe sig. Desværre har mange af dem resulteret i at folk sulter sig selv, ikke spiser nok, og i sidste ende bliver vægttabet usundt og skadende for kroppen.
Når det kommer til vægttab, er det vigtigt at man er tålmodig. Det kan godt tage lidt tid, men det vigtigste er at du er sund under hele forløbet. Den bedste måde at tabe sig på, er ved at spise sundt, og bevæge kroppen. Men hvad skal man spise for at tabe sig? I sig selv gælder det ikke om at spise noget bestemt, men at spise korrekt for at have en sund kost .
1. Spis plantebaseret, varieret og ikke for meget
Når du skal tabe dig, så er du sandsynligvis nødt til at ændre lidt på din kost, og den måde du spiser på. I mange situationer spiser folk for meget, og de spiser ikke den korrekte mad, hvilket resulterer i øget vægt, eller at de ikke taber sig.
Får at få en sundere kost, er du nødt til at spise mere plantebaseret. Husk salaten og grøntsagerne under aftensmaden. Salater kan hurtigt blive meget ensartede, og kedelige. Så det kan måske være nødvendigt at afprøve forskellige typer af salater. Hvori der er en masse forskellige ingredienser, som alle er med til at sørge for at du spiser varieret, og får en masse forskellige næringstoffer.
Hvis du imellem måltiderne har lyst til en hurtig snak, eller du bare er lidt sulten, så kan det være en god ide at spise frugt. Du kan spise dem som de er, eller du kan sære dem i mindre stykker, og lave en lille frugtskål, som du kan sidde og spidse af, mens du laver noget andet. Dette er en god erstatning for alt det søde.
2. Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
Kød kommer for mange til at fylde meget af kosten. Det kommer ofte til at være det man spiser mest af, hvilket gør at man ikke spiser nok af salaten, og andre vigtige madvarer. Det er derfor vigtigt at du tænker over hvor meget kød du spiser. Det kan faktisk være en god idé at tage nogle dage, hvor man ikke spiser kød til aftensmaden.
Når du vælger at skære ned på kødindtaget, skal du stadig være opmærksom på at du får nok proteiner. Dette kan du få fra bønner, æg, bælgfrugter, og mere. Så bør du inkludere disse under måltidet, for at være sikker på at du indtager det kroppen har behov for, for stadig at være sund.
Du kan også vælge at spise mere fisk, eller kylling i stedet for rødt kød. Disse to er sundere og bedre for kroppen, og de giver dig de næringsstoffer, som din krop har brug for.
Når dette er sagt, så betyder det ikke at du bør undgå kød helt. Bare det at spise mindre af det, kan hjælpe meget.
3. Spis mad med fuldkorn
Det er anbefalet at man skal spise 75 gram fuldkorn om dagen. Fuldkorn indeholder en masse sunde og vigtige nærringstoffer, som din krop har godt af, og er med til at holde kroppen sund og rask. Det er derfor vigtigt at du for nok fuldkorn.
Der er flere måder hvorpå du kan inkludere fuldkorn i din kost. Det kan være havregryn, rugbrød, fuldkornspasta, fuldkornsbrød, ris, knækbrød og mere. Når du skal finde produkter der indeholder fuldkorn, så skal du kigge efter det orange fuldkornslogo, som er placeret på emballagen. Dette gør det nemt for dig at finde de produkter, som indeholder fuldkorn, og derved gør det nemmere for dig at inkludere det i din kost.
4. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Ofte når man forbereder mad, skal der bruges olie. Når du skal bruge olie i madlavningen, er det en god idé at vælge planteolier i stedet for hårde fedtstoffer, som smør og kokosolie. Ikke nok med at det er sundere for din krop, så er det også en miljøvenlig løsning. Når du bruger planteolier, for eksempel rapsolie og olivenolie, mindsker du også din chance for at få hjerte-kar-sygdomme. Det er derfor et sundere valg.
Når det kommer til mejeriprodukter, så bliver det anbefalet at du får, hvad svarer til en halv liter mælk og lidt ost. Der er flere måder, hvorpå du kan nå op på dette indhold, inden dagen er omme. For eksempel kan du drikke et glas mælk, spise noget yoghurt (dette skal være magert, hvilket betyder at det ikke indeholder meget fedt), du kan tage spise en ostemad (dog skal osten maks. være 30%). Når du skal vælge mejeriprodukter, bør du gå efter de produkter, som indeholder mindst fedt.
5. Spis mindre af det søde, salte, og fede
Et problem mange støder på, når de gerne vil tabe vægt, er at deres kost indeholder for meget af det søde, salte, og fede. Når du gerne vil tabe dig, eller have en sund kost, så er det vigtigt at være opmærksom på indtaget af disse.
Når du står og laver mad, så vær opmærksom på hvor meget salt, du bruger, når du skal smage maden til. Når du spiser æg, så hold igen med saltet, og brug mindre af det. Når du skal skue ned for hvor meget salt du bruger, så gør det langsomt, så kroppen kan vende sig til et mindre salt indhold.
Hvis du bliver sulten imellem måltiderne, eller har lyst til en snak, så undgå at spise sødt. Erstat i stedet dette med frugter, nødder (uden salt), eller grønsagsstænger. Når du skal holde igen med det søde er det også vigtigt at du gør dette langsomt, da kroppen er blevet vant til at den får meget sødt. Det kan have negative effekter, hvis du pludseligt stopper eller skære meget ned for det søde. Det er vigtigt at du lytter til din krop.
Når du skal handle ind, så kig efter produkter hvor det grønne nøglehul er på emballagen. Disse produkter indeholder mindre af det søde, salte og fede, og er derfor en god og nem måde, for dig at undgå for meget af disse tre ting.