5:2 kuren også kaldet 5 2 faste er en diæt hvor man 2 dage om ugen ikke spiser mere end 500 kalorier (for kvinder) eller 600 kalorier (for mænd). De to dage må ikke være sammenhængende da man så faster for længe.
Tanken med kuren er at man med de to dages faste kan minimere sit samlede kalorieindtag for ugen, uden at det behøver være specielt hårdt, og uden at man behøver sætte sig ind i komplicerede slankekursregler eller give afkald på nogle fødevarer man er specielt glad for.
5:2 Kuren bøger
Kom godt i gang med 5:2 faste med nogle af disse bøger
Videoer om 5:2 kuren
Intermitterende faste hos mennesker
Intermitterende faste fører til fysiologiske og metaboliske ændringer hos mennesker svarende til kontinuerlig kalorirestriktion. En stor forskel er imidlertid, at signifikant højere plasmakoncentrationer af ketonlegemer kan detekteres under intermitterende faste . Det antages, at ernæringsmønsteret for intermitterende faste ligner menneskers, før landbrugets og kvægavlens begyndelse nærmer sig de moderne rytmer i moderne tid, og at menneskekroppen stadig er tilpasset det . Resultater fra korttidsundersøgelser tyder på, at forsøgspersoner mister 3-7% af deres kropsvægt efter to til tre måneders skiftende daglig faste.
Bredere kliniske erfaringer skyldes lande med en overvejende muslimsk ( islamisk ) befolkning, hvor ramadanen fejres årligt. De metaboliske forbedringer observeret hos raske individer er meget små. Andre undersøgelser beskriver en stigning i det ugunstige LDL -kolesterol og et fald i det gode HDL -kolesterol, især hos raske mænd. [39] Hos overvægtige mennesker, der praktiserer Ramadan, vender den forbedrede kropssammensætning tilbage til sin oprindelige tilstand efter et par uger.
Undersøgelser af overvægtige mennesker uden religiøs baggrund viser heller ingen fordele ved intermitterende faste, hverken ved 16: 8-fasting (tidsbegrænset spisning), 5: 2-faste eller med alternativ fastende (hver anden-dag-faste) . Vægttabet er ikke større end ved kontinuerlig kaloriebegrænsning. Den lavere kardiovaskulære og metaboliske risiko beskrevet i observationsstudier kan skyldes omvendt årsagssammenhæng : Mennesker med lav risiko anvender intermitterende faste oftere, men intermitterende faste reducerer ikke risikoen.
Under alle omstændigheder kan resultaterne fra dyreforsøg ikke let overføres til mennesker. I mange tilfælde blev forsøgsdyrenes kontrolgruppe fodret ad libitum og havde begrænsede muligheder for at dyrke motion, hvilket helt sikkert fører til en usund livsstil på grund af fedme. Det er derfor stadig stort set uklart, om intermitterende faste har nogen positiv effekt på mennesker med et lavt eller normalt kropsmasseindeks .
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0.
